Anmeldelse af Caspar Eric: Nike, udgivet på Gyldendal d. 13. august 2015
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I Caspar Erics nyeste udgivelse, Nike, befinder vi os i samme virtuelle, kropsdyrkende og selviscenesættende hyperreelle univers som i den roste debut 7/11. Denne gang er fokus dog flyttet fra den overophedede medievirkelighed til det følsomme, sårbare og vrede jeg, der lever med sin uperfekte ”spasserkrop” i et kropsfikseret samfund.
…
Anmeldelse af Daniel Boysen: Røntgen, udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag, d. 29 august 2015
Anmeldt af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / detpoetiskebureau.dk
Digtsamlingen Røntgen er et værk, der ønsker at se. Det er et værk, der vil kaste et beskrivende blik på mennesker, bygninger og universets støvregne og meteorer for derved at kortlægge det intrikate sansenetværk, som binder disse elementer sammen til en større sammenhæng. Det er livet set igennem en linse, der opfanger og fastholder øjebliks-momenter, som er med til at definere værket i sin helhed.
…
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
I internettets mange kroge findes der utallige blogs, ikke mindst bogblogs, der både er af litterær og poetisk karakter. Visse blogs skrives både om og af forfattere;, de handler både om litteratur og politik, om det personlige og det offentlige. Andre blogs skrives ikke af forfattere, men skrives på en måde, ofte med udgangspunkt i dagligdagslivet, som måske nærmer sig noget, vi kan opfatte som litteratur. Den kortfattede og dagbogsagtige form, som mange blogs har, afspejles i disse år til dels i den nyere litteratur. Når sådan et overlap mellem blogs og litteratur tilsyneladende finder sted, er det oplagt at stille spørgsmålet: Er det bloggerne, der har indflydelse på litteraturen, eller er det litteraturen, der har indflydelse på bloggerne?
De unge og spirende forfattere er selv vokset op med internetkulturen, og dermed blogs, så måske det er dette, der afspejles i deres tekster i form af det fragmentariske og sammensatte, det flygtige og det skødesløse? Der er noget ufærdigt og nonchalant ved bloggen som tekstform, og det er påfaldende, at den skødesløse og ufærdige tendens netop nu ligeledes afspejles i særligt den unge litteratur.
At undersøge den indbyrdes indflydelse og sammenhæng mellem litteratur og blogs, som begge repræsenterer hver sin form for skriftkultur, kan umiddelbart synes at være en kompliceret affære. Det åbner op for en række andre spørgsmål, som vedrører, hvilken slags litteratur, og hvilken slags blogs, vi ønsker. Det åbner også op for en diskussion omkring, hvilken rolle litteraturen skal spille: Skal den afspejle den måde, skrift og tekst lever på online, og fungere som en forlængelse af den hurtige internetkultur, hvor den mimer øjeblikkelige, og til tider tankeløse, Twitter-opslag? Eller skal litteraturen fungere som en kontrast til dette, hvor den repræsenterer det langsommelige og eftertænksomme, og mimer den litterære skriveproces? Eller er og kan litteratur være begge dele på samme tid?
Hvis litteraturen skal formå at fungere simultant på det hurtiges og det langsommeliges præmisser, er det nødvendigt, at vi gør os klart, hvilken rolle den langsommelige roman spiller i blogger- og internetkulturen. Kontrasten mellem det langsomme og det hurtige bliver stadigt større, og det påvirker vores måde at forholde os til litteratur på, og ikke mindst vores måde at læse litteratur på.
Anmeldelse af Thomas Ahrensbøll Hansen: Danny scorer iført bowlingsko, udgivet på Biblioteket Øverste Kirurgiske d. 05. august 2015
Anmeldt af Anne Skov Thomsen
Fotograf: Anne Skov Thomsen
Medlem af den litterære gruppe Øverste Kirurgiske, Thomas Ahrensbøll Hansen, leger usædvanligt vellykket med novellegenren i sin nyeste udgivelse, hvor et sirligt snørklet netværk af (hovedsageligt) københavnske eksistenser skildres med et overbevisende sprogligt og humoristisk overskud.
…
Anmeldelse af Peter Poulsen: Aflytning af stilheden, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 29. juli 2015
Anmeldt af Anne Skov Thomsen
Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk
Titlen Aflytning af stilheden, der er navnet på 75-årsfødselar Peter Poulsens 25. digtsamling, kan på sin vis forekomme paradoksal, for hvordan foretager man en aflytning af det, der netop per definition bestemmes som et fravær af lyd? På sin egen underfundige måde udforsker Peter Poulsen i sine digte dette ’intet’ i en perlerække af poetiske tableauer. …