Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Billede: Romeo and Juliet af Frank Dicksee
Juliet og Romeo mødes ved Juliets balkon, og erklærer hinanden deres kærlighed såvel som begær i poetiske vendinger – og besegler begge i ægteskabet. Men de to elskendes nyvundne lykke varer ikke længe, og således går de den skæbne i møde, som var tiltænkt disse ”starcrossed lovers” fra start. Men selv her viser forholdet mellem kærligheden og begæret sig at være mere komplekst end som så.
Et essay om vandreture blandt britiske ruiner og deres litterære tilknytning til middelalderen
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Lea Grosen Jørgensen
I anden del af min vandreressay-serie beskriver jeg turen til Tintagel Castle i Cornwall, som siden middelalderen har været uløseligt knyttet til legenden om Kong Arthur. Med inddragelse af Arthurs optræden i historien, litteraturen og populærkulturen reflekterer jeg over hans overlevelse i den kollektive erindring og den geografiske mytologisering af Tintagel samt selve Storbritannien.
Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: commons.wikimedia.org
De insinuerende og frivole ordspil fortsætter, da Juliets amme og Mercutio introduceres i Romeo and Juliet. Ammens ligefremhed og Mercutios skarpe tunge optegner begæret, mens kærligheden blomstrer mellem Romeo og Juliet til maskeballet hos familien Capulet. Både begæret og kærligheden – såvel som Romeo og Juliet – forenes i et poetisk billedsprog.
Et essay om vandreture blandt britiske ruiner og deres litterære tilknytning til middelalderen
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Lea Grosen Jørgensen
Middelalderen har sat sine tydelige spor i Storbritannien. Her står ruiner fra klostre, højborge og templer som fortidsstemmer i landskabet, og samtidig har de i en lang årrække været genstande for litterær inspiration. Igennem tre vandreressays med rejsebeskrivelser og analytiske overvejelser udforsker jeg middelalderens ekko i litteraturen med udgangspunkt i en rejse gennem Wales, Cornwall og Somerset, som jeg foretog sammen med en veninde i juli 2016. Første del omhandler det walisiske kloster Tintern Abbey, erindringsdigteren Wordsworth og romantikkens genfortolkning af middelalderen.
Anmeldelse af Jeanette Winterson: Tidens Kløft, udgivet på Modtryk d. 3. juni 2016
Anmeldt af Mia Nikander
Fotograf: Mia Nikander
Megen debat har eksisteret om William Shakespeares rolle og relevans i nutiden. Hogarths moderne Shakespeare-serie synes at ville forsvare ham som stadig værende vigtig i dag. I anledning af 400-års-jubilæet for Shakespeares død nyfortolker en række kendte forfattere deres yndlingsstykker af Shakespeare i serien. Hvis man ud fra det første værk i serien, Jeanette Wintersons nyfortolkning af Vintereventyret, med titlen Tidens Kløft, skal gøre sig gisninger om deres evne til at argumentere for Shakespeares betydning, tegner det umiddelbart godt.
