Anmeldelse af digtsamlingen Cogito ergu sum af Niels Erik Sloth. Udgivet på Skriveforlaget d. 19. august 2021.
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Cogito ergo sum er en digtsamling om at være ungt menneske. Der både føles, tænkes og spørges meget, men lyrikkens stemme giver pladsen til at rumme det hele. Digtene bevæger sig frit mellem coronaisolation og tinderdating, håbløse forelskelser og identitetskriser – nytilkommende fænomener såvel som de universelle og alment menneskelige.
Anbefaling af Eva Tind: Kvinden der samlede verden, udgivet hos Gyldendal d. 16. april 2021.
Anbefalet af Birgitte Nielsen Foto: Birgitte Nielsen
Har du nogen sinde hørt om den Marie Hammer? Det havde jeg ikke, og det glæder mig derfor i høj grad, at Eva Tind i denne biografiske roman kaster lys over og opdaterer vores kollektive hukommelse om Kvinden der samlede verden.
Anmeldelse af Tove Ditlevsen: Pigesind/Kvindesind, genudgivet på Gyldendal d. 24. august 2021
Anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Året er 1939, og en ung Tove Ditlevsen debuterer som forfatter med digtsamlingen Pigesind. På trods af sine blot 22 år sætter Ditlevsen med Pigesind rammen om sit forfatterskab, hvor den tabte barndom står som centralt motiv. Tabet og angsten hos den unge pige brænder sig for alvor fast senere i den prisvindende digtsamling Kvindesind fra1955. De to digtsamlinger er nu samlet og genudgivet i en smuk, lærredsindbundet vendebog.
Anmeldelse af Stefan Zweig: Skaknovelle og andre fortællinger, udgivet på Turbine d. 27. august 2021. Oversat til dansk af Lone Østerlind
Anmeldt af Anders Thorkild Korup Ølholm
Foto: Anders Thorkild Korup Ølholm
Den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) har i de sidste par år oplevet en vis renæssance på det danske bogmarked. Gyldendal udgav i 2018 novellesamlingen Amok og essaysamlingen Monotoniseringen af verden. Efterfølgende overtog forlaget Turbine faklen med udgivelsen af Stjernestunder 2019, Utålmodige hjerter i 2020 og har nu udgivet en række af hans noveller i samlingen Skaknovelle og andre fortællinger i deres klassikerserie. De udvalgte noveller breder sig over fire årtier fra ”Forår i Prateren” (1900) til ”Skaknovelle” (1942) som Zweig skrev kort tid før sit fællesselvmord med sin kone samme år.
Anmeldelse af Vladimir Nabokov: Bleg ild, udgivet på Turbine d. 15. juni, 2021. Oversat fra engelsk efter Pale Fire af Niels Lyngsø
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
For første gang på dansk er det nu muligt at læse Vladimir Nabokovs kryptiske roman om John Shades digt, Bleg ild. Med digtet medfølger der mildest talt konfunderende og vildledende kommentarer, fra den mystiske figur Charles Kinbote. Bleg ild er en roman der skal læses med en lup, hvis man altså vil have det hele med.