Anmeldelse af Yahya Hassan: Yahya Hassan 2, udgivet på Gyldendal d. 8. november 2019
Anmeldt af Isabel Vetting Pedersen
Foto af Isabel Vetting Pedersen
Yahya Hassan udkom pludseligt i november måned med den svære toer. Meget har ændret sig siden debutdigtsamlingen, men verden er stadig fuld af bekymringer og modstand for den unge digter. Det er fortsat samfundskritisk og relevant. Og frem for alt, så er det stadigvæk Yahya mod verden.
Anmeldelse af Ian McEwan: Maskiner som mig, udgivet på Gyldendal d. 1. november 2020, oversat af Claus Bech
Anmeldt af Danielle Birkkjær
Foto: Danielle Birkkjær
Trods en gennemført miljøbeskrivelse og interessante spørgsmål om kunstig intelligens og robotter formår Ian McEwan ikke at sammenfatte disse tråde til en fyldestgørende fortælling i sin nye science fiction-roman Maskiner som mig.
Anmeldelse af Diego Marani: Tolken, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 30. oktober 2019. Oversat af Cecilia Jakobsen
Anmeldt af Emil Leegaard
Foto: Emil Leegaard
Den sidste bog i Diego Maranistematiske trilogi om lingvistik.Da en ellers højtrespekteret tolk begynder at rable på et sprog, som ikke virker muligt foren menneskestrube, blivertolketjenestenschefsliv vendt på hovedet. Efter at have fyret tolken, begynder han at få anfald, hvor han efterligner det fremmede sprog, og hans liv falder snart fra hinanden. I afmagt leder han efter tolken og efter svar, hvor han på rejsen kommer til at opleve lidt af hvert.
Anmeldelse af ChigozieObioma: Fuglenes Gråd, udgivet på Klimd. 31. oktober 2019. Oversat fra den engelske originaludgave An Orchestra of Minorities af Hans-Jørgen Birkmose
Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen
Foto: Maiken Gadegård Sørensen
Fuglenes Gråd er en af de fortællinger, der bliver hos dig. Obiomas hjerteskærende tragedie om den nigerianske fjerkræavler Chinonsoføles,gennem al sin magiske Igbo-kosmologi, ganske enkelt ægte.
Anmeldelse af Andrej Nikolaidis: Sønnen, udgivet på Jensen og Dalgaard d. 5. november 2019. Oversat fra engelsk efter The Son af Lotte Kirkeby.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Sønnen er det første værk af montenegrinske Andrej Nikolaidis der er blevet oversat til dansk. Det er en kort fortælling der finder sted i løbet af en enkelt nat, men i løbet af de 133 sider bliver et utal af tragedier og menneskelig elendighed udforsket. Hovedpersonen er en af de mest misantropiske og nihilistiske karakterer jeg længe stødt på. Gennem ham møder man den ene skæve karakter efter den anden, og det kan til tider være svært at vide om man skal grine eller græde af hans pessimistiske domfældelserover dem.