Heftige kopulationer for alle pengene

Anmeldelse af Michael Halskov: Os: 52 erotiske noveller, udgivet på Miller d. 10. august 2015

Anmeldt af Anne Sophie Parsons

Foto: Bogens omslag / williamdam.dk

Siden Fifty Shades of Greys gjorde sit indtog på bogmarkedet – og senere hen på det store filmlærred – har erotisk litteratur oplevet en nutidig ’oprejsning’ som aldrig før. Håndjern, pisk, lak og læder er nu in, og det skrevne ord fungerer på mange måder som et udforskende felt, hvor fantasier verbaliseres, og udleves på det trykte papir. Michael Halskovs Os: 52 erotiske noveller lægger sig som en dansk forlængelse af denne tendens. Men når de diverse hverdagsidentiteter med navne såsom Maja, Jesper og Sofie går til de kødelige makroner i denne bog, er det på sin vis på bekostning af det rent litterære.

Continue Reading

Voksen-Pippi er tilbage

Anmeldelse af David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel, udgivet på Modtryk d. 27. august 2015

Anmeldt af Line Andersen

Foto: Bogens omslag / modtryk.dk

Nutidens mest populære (super)heltinde Lisbeth Salander er tilbage i en roman, der er spækfyldt med de efterhånden slidte Nordic Noir-floskler såsom novemberklima, Ramlösa, Volvo og Pippi Langstrømpe-referencer. På trods af dette har David Lagercrantz alligevel æret afdøde Stieg Larssons minde med sin nyeste roman, Det der ikke slår os ihjel, der overraskende nok fungerer overbevisende som næste brik i den berømte Millenium-trilogi.

Continue Reading

Barok økoskrift

Anmeldelse af Jonas Rolsted: ABANDON – GREEN LANGUAGE, udgivet på Gyldendal d. 28. august 2015

Anmeldt af Sandra Cecilie Quist Lund

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

”Vi lå ved stranden og spiste bakskuld. Der kom sand ind i dit stramme blodfarvede kød. Der dryssede sand ud af dine trusser da jeg tog dem af om aftenen. De var jordfarvede, okker, som det lys der lå over alting. Din mund var et mørke jeg ikke kunne finde noget lys der kunne slukke.”

Continue Reading

Daddy issues

Anmeldelse af Bjørn Rasmussen: Ming, udgivet på Gyldendal d. 4. september 2015

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

”Jeg skriver / min døde far / frem / i min favn”. Sådan indledes Bjørn Rasmussens nyeste udgivelse og første digtsamling. Ming påkalder jegets afdøde far i en kraftfuld blanding af seroquel og hallucinationer, emhætter og taxaer, gule og grønne gummidinosaurer og et ønske om at dø.

Continue Reading

Når kvinder forsvinder – og mænd er alene

Anmeldelse af Haruki Murakami: Mænd uden kvinder, udgivet på forlaget Klim d. 8. september 2015

Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen

Foto: Bogens omslag / klim.dk

For ikke så længe siden anmeldte Littunas skribent, Anne Skov Thomsen, Ahrensbøll Hansens novellesamling Danny scorer iført bowlingsko og glædede sig over, at novellen, trods sine kampe for at blive set på den roman-dominerede litterære scene, er ”back in business”. Det samme gør sig absolut gældende for Haruki Murakamis nyeste udgivelse, Mænd uden kvinder, der med sine syv noveller er et kraftslag for novellens overlevelse, fortalt overbevisende og med et omdrejningspunkt omkring ensomhed og isolation hos mænd, der alle er blevet forladt af en kvinde på den ene eller den anden måde. De er mænd uden kvinder.

Continue Reading