Anmeldelse af Skriftserie 3 udgivet af Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole i forbindelse med Festival for ny dansk litteratur.
Anmeldt af Line Andersen
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Vestjyllands højskole har de seneste to år afholdt Festival for ny dansk litteratur i samarbejde med forlaget Gladiator, hvor ny dansk litteratur hyldes. Hyldesten spredes udover en weekend i det vestjyske, hvor litteraturinteresserede får en unik mulighed for at møde de aktuelle forfattere og dermed lære deres litteratur at kende på nærmere hold. Som optakt til festivalen udgives en skriftserie, hvori de udvalgte skribenter får lov til at slå sig løs inden for et valgt tema. I år er ingen undtagelse, og vi på Littuna har fået lov til at anmelde Skriftserie 3, som knytter an til Vestjyllands Højskole og forlagets Gladiators tredje litteraturfestival, der afholdes den kommende weekend, d. 20.-22. marts.
Anmeldelse af Kenneth Jensen: Tragedie plus tid, udgivet 12. februar på Forlaget Antipyrine
Af Anne Skov Thomsen
Foto: Bogens omslag / antipyrine.dk
Det i det hele taget lidt underlige udtryk ’råt for usødet’ resonerer på lige så mærkeligt meningsfuld vis i Kenneth Jensens nye kortroman Tragedie plus tid. Det meste af værket udspiller sig på et slagteri, nærmere bestemt i vakuumpakkeriet, hvor livets kødelighed og dødelighed på fornemste vis går op i en højere enhed.
Anmeldelse af Anna Friis: Himmelpletter, udgivet på Gyldendal 16. februar 2015.
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Himmelpletter er en vanvittigt gribende, velskrevet og poetisk roman, som skildrer venskabets stærke bånd og sorgens trøstesløshed. Vi møder den arbejdsløse lingvist Silke, som er blevet forladt af sin far, som hun aldrig har kendt, og dernæst af en kæreste, som bedrog hende. Vi møder også Oliver, som blot er otte år gammel og bærer på en tyngende sorg efter sin mors selvmord. Himmelpletter er et værk, som både er sympatisk og barsk. Det rammer lige dér, hvor det gør ondt, samtidig med at der fra sprækkerne titter små stråler af håb frem.
Anmeldelse af: Debil tur-retur, Samleren/Rosinante og CO. Udgivet d. 9. januar 2015
Anmeldt af: Line Andersen
Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk
Eskild er en verdensmand. I hvert fald, hvis man spørger ham selv. Hans omgangskreds ville nok ikke bruge den term, men det er han ligeglad med, for de er også alle sammen grimme at se på og tilmed debile. For det meste. Og i modsætning til ham selv. Sabina Erbillors debutroman Debil tur-retur handler om supercyklist og verdensmand Eskild Johansson. Og ikke så meget andet.
Anmeldelse af Hans Otto Jørgensen: Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi, udgivet d. 6/11-2014, Forlaget Gladiator
Skrevet af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
I Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi byder Hans Otto Jørgensens nyeste novellesamling på lettere deprimerende skønlitterært indhold. Mødre, der får kræft, spinkle søstre med anoreksi og lange ranglede mænd, der tager i krig, er blot nogle få af de sørgelige skæbner, der udgør udvalget af historier i det samlede værk. Det er de svage og udsatte, de skæve og deforme eksistenser, der får lov til at indtage rampelyset. Nok er det ikke opmuntrende, men det præsenteres kun på bedste skriftlige maner.