Anmeldelse af Olga Ravn: Voksbarnet, udgivet på Gyldendal d. 22. september 2023.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Olga Ravn er blandt Danmarks for tiden mest omtalte og respekterede forfattere. Hendes forfatterskab er kendt for at skifte emne og retning fra udgivelse til udgivelse – men fælles for dem alle er en underliggende mystik og en dunkelhed, hvad end det omhandler kroppe, arbejdsvilkår, moderskab eller, som i hendes nyeste roman, 1600-tallets hekseforfølgelser – nemlig romanen, Voksbarnet.
Anmeldelse af Sidsel Ana Welden Gajardo: Du er min arv, udgivet på Gads Forlag d. 8. september 2023.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Du er min arv er en lille roman, der er utrolig rørende og kraftfuld at læse. En ung kvinde mister sin far, og i hans efterladte lejlighed genbesøger hun hans minder, traumer og tidligere sorger. Faren var politisk flygtning fra Chile, og i hans gamle journaler genfortæller hun hans historie, der også er tæt forbundet til hendes. Det er et kærligheds- og sørgeskrift til faren og den historie, hun nu er alene om at bære.
Anmeldelse af Katrine Marie Guldager: Endnu en dag i Guds skaberværk, udgivet på Gyldendal d. 15. august 2023.
Anmeldt af: Laura Højberg Andersen
Foto af: Laura Højberg Andersen
Langt de fleste kender til det at have en dårlig dag, en dårlig uge eller måske endda en dårlig måned. Dog tænker jeg, at det er de færreste, der har dårlige dage som hovedpersonen Lotte i Katrine Marie Guldagers nye, hyggelige og letlæselige roman Endnu en dag i Guds skaberværk. Hendes dårlige dage byder blandt andet på en fyring, at kæresten slår op for derefter at dø, og at naboen læsser alting af på hende. Men med en god slat sarkasme bliver hendes dage forhåbentlig lidt bedre.
Anmeldelse af Marguerite Duras: Smerten, udgivet på Gads forlag d. 28. september 2023, oversat fra fransk af Uffe Harder.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Det nemmeste er at tænke, at når krigen er ovre, så er freden og nye gode tider begyndt. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Efter fire års besættelse af den tyske magt bliver Paris i 1944 befriet. Denne begivenhed danner rammen for Marguerite Duras’ Smerten, som giver stemme til de håbefulde, fortvivlede og hævngerrige følelser, der plager alle i denne tid.
Anmeldelse af Helle Helle: Hafni fortæller, udgivet på Gutkind d. 1. september 2023.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, via Bøjden-Fynshav til Gråsten og så til det store sønderjyske kaffebord. Hafni har længe ønsket at tage på smørrebrødsrejse gennem Danmark, så da hun og hendes mand beslutter sig for at skilles, griber hun chancen og kører afsted. Men turen, der skulle have varet otte dage, ender med at tage omkring en måned. På en rasteplads i nærheden af Ringe ringer Hafni til romanens fortæller og fortæller…