Anmeldelse af Svend Brinkmann: Tænk – Til forsvar for et tankefuldt liv. Udgivet på Gyldendal d. 18. august 2022.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Hvad er tænkning? Et simpelt spørgsmål, der ikke har et simpelt svar. Det kræver, at man tænker sig om. Netop dette gør professor i psykologi Svend Brinkmann i Tænk, og han gør det med referencer til filosofihistorien og den kognitive psykologi. Det er en filosofisk indføring, men også en bog, der ikke giver alle svarene. Den kræver sin læsers refleksion, og allerede dér findes et svar på bogens grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan man leve et tankefuldt liv?
Anmeldelse af Rasmus Daugbjerg: Trold, udgivet på Gutkind d. 16. august 2022
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Med sin roman, Trold, fornyer Rasmus Daugbjerg eventyret og sætter det ind i en nutidig kontekst, hvor skellet mellem naturen og mennesket afslører nogle af de kritiske problemer, verden står overfor den dag i dag. Den trækker tråde tilbage til fortidens samfund, samtidig med at den viser, at nutidens samfund ikke er kommet så langt, som man skulle tro.
Anmeldelse af Pernille Abd-El Dayem: Omsorgsdage, udgivet på Gyldendal d. 26. august 2022.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
I seks noveller oplever vi omsorgsdage gennem seks forskellige karakterer. Novellerne handler om købetrang i Føtex, hundeluftning i Aix, om moderskaber der ikke lykkedes, og om kærlighed til andre og sig selv. Karaktererne og novellerne står alene, men de er alligevel spundet ind i en fælles fortælling, om at sørge for sig selv og andre.
Anmeldelse af Karin Boye: Skyer, udgivet på Palomar den 4. august 2022. Oversat fra svensk af Birgitte Steffen Nielsen.
Anmeldt af Camilla Weber Farver
Foto: Camilla Weber Farver
Det er nøjagtigt ét århundrede siden, at Karin Boye debuterede med Skyer, en både himmelvendt og hverdagsbegejstret digtsamling om at være til i en forvredet verden. Jeg har bedt min læseklub om hjælp til at læse Boyes på én gang historiske og tidløse digte.
Anmeldelse af Silvina Ocampo: Cornelia foran spejlet, udgivet på Forlaget Apelius’ Æsel d. 8. august 2022. Oversat fra spansk af Viveca Tallgren.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Argentinske Silvina Ocampo er en stemme, der aldrig før er blevet oversat til dansk. Ved at starte baglæns har Forlaget Apelius Æsel gjort op med dette; Cornelia foran spejlet er Ocampos sidste værk, inden hun døde i en alder af 90 år. Det er en drømmende novellesamling, der blander magisk realisme med stream of consciousness – med blandede resultater.