Anmeldelse af Olli Jalonen: Himmelkuglen, udgivet på Vild Maskine d. 23. september 2022. Oversat fra finsk af René Semberlund Jensen.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Himmelkuglen er en historisk roman om drengen Angus, der har nogle helt særlige evner. I kraft af dette, ender Angus med at komme på en halv jordomrejse, fyldt med farer han endnu ikke er moden nok til fuldt ud at forstå. På trods af sit store potentiale, er Himmelkuglen dog desværre ikke i nærheden af at være så medrivende, som man kunne håbe.
Anmeldelse af Puk Qvortrup: Mand og barn, udgivet på Politikens Forlag d. 31. august 2022
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Drømmen om en normativ kernefamilie er sværere end som så at opfylde i Puk Qvortrups nyeste roman, Mand og barn. Her kæmper hovedpersonen, Vibe, med at navigere i sine roller som henholdsvis enlig mor og kæreste. Hun finder det vanskeligt at holde styr på sine prioriteringer, og på en charterferie i Egypten synes det hele at ramle for hende.
Anmeldelse af Svend Brinkmann: Tænk – Til forsvar for et tankefuldt liv. Udgivet på Gyldendal d. 18. august 2022.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Hvad er tænkning? Et simpelt spørgsmål, der ikke har et simpelt svar. Det kræver, at man tænker sig om. Netop dette gør professor i psykologi Svend Brinkmann i Tænk, og han gør det med referencer til filosofihistorien og den kognitive psykologi. Det er en filosofisk indføring, men også en bog, der ikke giver alle svarene. Den kræver sin læsers refleksion, og allerede dér findes et svar på bogens grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan man leve et tankefuldt liv?
Anmeldelse af Rasmus Daugbjerg: Trold, udgivet på Gutkind d. 16. august 2022
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Med sin roman, Trold, fornyer Rasmus Daugbjerg eventyret og sætter det ind i en nutidig kontekst, hvor skellet mellem naturen og mennesket afslører nogle af de kritiske problemer, verden står overfor den dag i dag. Den trækker tråde tilbage til fortidens samfund, samtidig med at den viser, at nutidens samfund ikke er kommet så langt, som man skulle tro.
Anmeldelse af Pernille Abd-El Dayem: Omsorgsdage, udgivet på Gyldendal d. 26. august 2022.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
I seks noveller oplever vi omsorgsdage gennem seks forskellige karakterer. Novellerne handler om købetrang i Føtex, hundeluftning i Aix, om moderskaber der ikke lykkedes, og om kærlighed til andre og sig selv. Karaktererne og novellerne står alene, men de er alligevel spundet ind i en fælles fortælling, om at sørge for sig selv og andre.