Anmeldelse af Charles Foster: Mit liv som dyr, udgivet på Gyldendal den 1. marts 2018.
Anmeldt af Kristine Kold Vestergaard Strandsby
Foto: bogens omslag / Gyldendal.dk
Har du nogensinde forstillet dig, hvordan det er at leve som et dyr? At spise regnorme som en grævling eller at flyve som en mursejler? I et forsøg på at forstå relationen mellem mennesker og dyr – og naturen generelt – har professor og dyrlæge, Charles Foster, søgt ud i naturen for at leve som dyrene og finde svar på overstående spørgsmål. Resultatet er Mit liv som dyr, og det er ikke blot et velskrevet og underholdende værk, det er også oplysende og fyldt med stof til eftertanke.
Anbefaling af Brandon Sanderson: En konges vej – del 2, udgivet på Ulven og Uglen 2017.
Oversat til dansk af Jakob Levinsen.
Af Nete Bækgaard Hermansen
Fotograf: Nete Bækgaard Hermansen
I en tidligere anmeldelse af En konges vej – del 1 sammenlignede jeg Brandon Sandersons episke fantasyprojekt, serien Stormlysfortællingerne, med George R. R. Martins berømte romanserie A Song of Ice and Fire. Lighederne fortsætter i del 2 af Ulven og Uglens fremragende danske oversættelse. …
Anmeldelse af Jo Nesbø: Macbeth, udgivet på Modtryk d. 15. marts 2018.
Oversat af Allan Hilton Andersen.
Anmeldt af: Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl
Mørke, magt og paranoia hjemsøger Jo Nesbøs dystre noirunivers, hvor tragedien om Macbethudfolder sig i nye rammer. Her er åbne sletter, ridderslotte og konger byttet ud med en industriby, korrupte politikredse og politimestertitlen. Macbeth starter med at være byens helt, mensom handlingen skrider frem, opsluges han mere og mere af mørket – akkurat som sin forgænger hos Shakespeare.
Anmeldelse af Theis Ørntoft: Solar, udgivet på Gyldendal d. 23. marts 2018
Anmeldt af Marie Marcussen Lerche
Fotograf: Marie Marcussen Lerche
Digteren er blevet romanforfatter. Theis Ørntofts romandebut Solar er en inciterende og symptomatisk fortælling om en frustreret ung mands blandede og tyngede blik på verden,og Ørntofts prosa er en gunstig udfoldelse af den skarpe samfundskritiske tone, som han første gang satte på dagsordenen med udgivelsen af Digte 2014.
Essay om litteratur som oplevelse med udgangspunkt i ”Synd, sygdom og skønlitteratur” arrangeret af Folkeuniversitetetd. 2. marts 2018
Af Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl
Jeg oplever ikke længere, at litteratur er forbeholdt støvede biblioteker og mennesker med en forkærlighed for tweed. Litteraturen har længe været for læsehestene, men den er nu gået over lænestolens bredder og er at finde ude i virkeligheden – du hørte rigtigt: i virkeligheden. Det er nemlig blevet populært som aldrig før at træde ud i det offentlige rum for at møde litteraturen. Dette bevidner mit instagram-feed også om i stor stil – nu er billederne af bøger ikke længere akkompagneret af vamsede tæpper og glohede tekopper med skåle fyldt til randen af mørk chokolade på 72% – i stedet er det overfyldte lokaler fyldt med stolesæder besat af ivrige læsere, der skal have et glimt og en signering af deres store idol: forfatteren. Litteraturen har gennemgået en transformation fra at være noget, som primært eksisterede i det private rum, til at det nu i stor stil er det offentlige rum, som er den primære scene. Nu er det således ikke længere den hjemlige hygge, der er tilbehøret til litteraturen, men i stedet det offentlige kulturliv med et nyt tilbehør af flydende kost bestående af vin, øl og drinks. Litteraturen har ændret karakter og appellerer nu til den ivrige kulturbruger, der søger oplevelser, performances og underholdning.
