Anmeldelse af Unica Zürn: Manden i jasminen, udgivet på Basilisk d. 15. september 2017.
Oversat fra tysk af Kenn Mouritzen, anagramdigte gendigtet af Olga Ravn.
Af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / basilisk.dk
Manden i jasminen kredser på én og samme tid om sindssygdommens depressioner og om følelsen af at have uendelige muligheder. Faktisk er de to aspekter af fortællingen afhængige af hinanden; den sindslidende hovedperson bevæger sig nemlig ustandseligt frem og tilbage mellem begge tilstande.
I min sidste artikel om finsksproget litteratur beskrev jeg litteraturens begyndelse, dens rødder i mytenog de stærkenationale bevægelser omkring den. I denne artikel vil jeg behandle naturen og dens betydning og tilstedeværelse i finsk litteratur.
Anbefaling af Ian McEwan: Nøddeskal udgivet på Gyldendal d. 11. maj 2017. På dansk ved Claus Bech.
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Hvordan ser verden ud inde fra en livmor? Det giver Ian McEwan sit bud på i Nøddeskal. Her er fortælleren et foster, der er dybt intellektuel på grund af de mange podcasts, moderen lytter til, og som er en sand vinkender, der sagtens kan smage forskel på en god og dårlig drue gennem moderkagen. Men derudover er fostret også vidne til det mord, som moren og onklen planlægger mod fostrets far i bedste Hamlet-stil.
Anbefaling af Niklas Frank: Faderen – et opgør, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 31. maj 2017. På dansk ved Camilla Engkjær Laursen.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Fotograf: Charlotte Elisabeth Christiansen
Niklas Franks autofiktive roman er et faderopgør, der hører til blandt de usædvanlige. Han er søn af den nazistiske jurist Hans Frank, som var en del af Hitlers stab under Anden Verdenskrig. Årtier efter faderens død kæmper Niklas Frank endnu med at affinde sig med sin fars handlinger.
”To be – or not to be.” Dette spørgsmål er fra en af litteraturhistoriens mest berømte monologer og det ytres af hovedpersonen i Shakespeares Hamlet fra 1603. Hamlet er i høj grad et værk, som er et produkt af sin samtid, men alligevel vedbliver den plagede prinsefigur at gå igen i vores moderne populærkultur. Det seneste skud på stammen er den unge digter Caspar Erics eksperimenterende nyfortolkning af den kanoniserede historie i teaterstykket #amlet, der lige nu spiller på Aarhus Teater. Men hvad er det ved den mere end 400 år gamle fortælling, som vedbliver at være aktuelt?
