Litterær artikel om Norden i et musisk, litteraturhistorisk og mytisk perspektiv
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Marieke Kuijjer
Efter at have oplevet den norske musikgruppe Wardruna live faldt mine tanker på Norden, og hvordan periodens asatro og vikingesamfund er blevet fortolket og iscenesat op gennem litteraturhistorien. Første del af denne artikelserie omhandlede interessen for den norrøne kultur i henholdsvis det 17. og 18. århundrede samt i et par nyere fantasy-serier. Denne gang fortsætter jeg i fantasy-genrens fodspor og undersøger, hvordan England og Skandinavien tilsammen har bidraget til den kunstneriske fortolkning af Norden, som stadig er i udvikling.
Anbefaling af Anne Sextons julerære digt: “Christmas Eve” (1963)
Af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / openroadmedia.com
Julen er for de fleste lig med fedende flæskesteg og gebommerlig gaveindpakning – alt sammen nydt i familiens skød. Denne specifikke skildring af idylisk sammenkomst findes der dog også kontrære litterære bud på i den anden skildringsmæssige grøft. Et eksempel er digtet ”Christmas Eve” af Anne Sexton fra digtsamlingen Live or Die (1966), som indbragte forfatteren Pulitzerprisen samme år. Fremfor at være en fejring af den kolde højtids særegne stemning , er ”Christmas Eve” snarere den tekstlige manifestation af alle familiefejder og skuffelser, som Sexton lader vise sit grimme ansigt i stearinlysets skær.
Litterær artikel om Norden i et musisk, litteraturhistorisk og mytisk perspektiv
Af Lea Grosen Jørgensen
Fotograf: Lea Grosen Jørgensen
For få uger siden debuterede den norske musikgruppe Wardruna på dansk koncertjord. Det blev en aften, hvor instrumenter som shamantrommer, talharper, gedehorn og massive bronzelurer udgjorde scenen sammen med et tungt kor og sangtekster på urnordiske sprog. Wardrunas musik er noget helt for sig, og gruppens kunstneriske genfortolkning af den norrøne kultur afspejler en moderne forkærlighed for Norden og ikke mindst en generel fortidslængsel, der har dybe litteraturhistoriske rødder, som jeg undersøger nærmere i denne artikelserie.
Reportage fra interview med Sofi Oksanen på BogForum d. 12. november 2016
Af Mia Nikander
Fotograf: Mia Nikander
Den finske forfatter Sofi Oksanen er en af de mere farverige – både bogstaveligt og billedligt talt – personligheder i nordisk litteratur, og det er ikke for ingenting, at hun vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2010: Hun har en del at sige med sine romaner. Jeg var der, da hun talte med Jes Stein Pedersen på BogForums scene Under Uret, og det var en oplevelse, som gav mig appetit på mere og lyst til at dykke dybere ned i Oksanens litterære håndværk.
Anmeldelse af Maylis de Kerangal: Hjertet, udgivet på Gyldendal d. 2. november 2016. Oversat af Elisabeth Ellekjær
Anmeldt af Marie Marcussen Lerche
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Der er meget at forbinde med ordet ”hjerte”. Romantiske følelser, symboler og sproglige metaforer såsom ”kroppens motor”. Samtidig er hjertet også et fysisk organ, der kan (og uundgåeligt vil) gå i stå. Maylis de Kerangal har i sin roman Hjertet virkelig indfanget en sådan dobbelthed; hjertets vitalitet overfor dets skrøbelighed. Fireogtyve skæbnesvangre timer indledes en tidlig morgenstund, da fire unge mænd surfer ved den franske kyst. En fatal ulykke indtræffer kort efter, hvorefter læseren det næste døgn følger et hjerte gennem organtransplantationens mange stadier, praktiske som følelsesmæssige.
