Anmeldelse af Allan Lillelund Andersen: Efter – Tre noveller, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 1. december 2016
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / forlagetsilkefyret.dk
Allan Lillelund Andersens nye mini-novellesamling består blot af tre korte noveller i en flot, håndlavet indpakning. Selvom teksterne er komprimerede og sproget subtilt, behandler de alvorlige og vigtige temaer som desperation, indre dæmoner og forfald.
Anmeldelse af Josefine Klougart: New Forest, udgivet på Forlaget Gladiator d. 24. november 2016
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
New Forest er et stykke litteratur, der virkelig formår at aktivere sanserne ved at fremvise små nuancer i tilværelsen, som man ikke ser med det blotte øje. Naturens væsen, og de mange komplicerede følelser mennesker imellem, stilles til skue på impressionistisk vis, hvor der gang på gang skabes øjebliksbilleder af livet, som giver en enorm sansemættet læseoplevelse.
Essay over digt uden titel af Mikkel Roosevelt Hertz fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Imone Dahl
Fotograf: Bio af Mijo Sandvej / udstillet i tidsskriftet Henfald 1/2016
Tankerækker, associationer, sansninger; disse tre ord er klassisk inventar i kritikerens ordforråd. De er begreber der dækker over nogle dejligt abstrakte størrelser, og det er måske især derfor, at de nærmest er buzzwords inden for digtanalyser. Poesi kan være svært, fordi det fremstiller en slags underliggørelse af virkeligheden. Dette kan karakteriseres som et klassisk digtergreb, hvor man gennem underliggørelse af nogle helt almindelig fænomener får læseren til at se på verden med nye øjne. Det er netop dette som digterkunsten kan – at åbne folks øjne for alle mærkværdighederne inden for det fuldstændig normale.
Essay over ”julebrev” af Adam Østergaard fra tidsskriftet henfald 2016
Af Nete Bækgaard Hermansen
Fotograf: Mia Nikander
Poesi er mange ting – det er skrøbeligt, fragmenteret, indholdsmættet og ikke mindst svært at forstå. Det kommer i mange former; det kan rime, det kan fremstå som en sammenhængende tekst eller det kan bestå af ord som synes så tilfældige, at al mening tilsyneladende forsvinder. Digtet ”Julebrev” af Adam Østergaard rummer i sin sproglige og strukturelle diversitet eksempler på alle disse træk.
Essay om Paul Austers postmoderne julefortælling Auggie Wren’s Christmas Story (1990)
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / us.macmillan.com
Sentimentale julehistorier er der nok af, så hvordan skriver man en usentimental én af slagsen, hvor julestemningen bevares? Paul Auster synes at finde svaret i Auggie Wren’s Christmas Story – det er en historie om jul, men først og fremmest om menneskelighed i en postmoderne indpakning, hvor der stilles spørgsmåltegn ved hvad det vil sige at stjæle og at forære, og hvad der gør noget sandt og usandt. Det er en anderledes julehistorie; ikke så meget på grund af dens indhold, men på grund af dens interessante, legesyge udførelse og dens samspil med indholdet.