Reportage fra litteraturfestivalen Vild med ORD, 24. Oktober 2015, Dokk1, Aarhus
Skrevet af Katrine Lund
Kulturredaktør Michael Bach Henriksen for Kristeligt Dagblad mødte til Vild med ORD forfatter Erik Valeur i en samtale om hans nyudgivne bog Logbog fra et livsforlis og udledte derfra også særheder, hastighedssamfund, og hvordan børn forsøger at hjælpe de voksne til at vinde mandlen og dermed også den eftertragtede mandelgave.
Anmeldelse af Erik Valeur: Logbog fra et livsforlis, udgivet på Politikens Forlag d. 26. september 2015
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen
Foto: Bogens omslag / politikensforlag.dk
En gammel enkefrues forsvinding. Et politisk spil om magten i Danmark. Et fyrtårn i Helvedesdybet og dets eremitbeboer. Erik Valeurs anden roman, Logbog fra et livsforlis, handler om forskellige skæbner, der via en fælles fortid med dybe hemmeligheder er vævet ind i hinanden med omfattende konsekvenser for nutiden. Valeur skuffer ikke – trods enkelte smuttere.
Anmeldelse af J. K. Rowling: Fantastiske skabninger og hvor de findes, udgivet på Gyldendal d. 9. oktober 2015
Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Mens medieverdenen summer over nyheden om et ottende kapitel i Harry Potters historie, nemlig i form af det kommende skuespil Harry Potter and the Cursed Child, har Gyldendal netop udsendt den danske oversættelse af J. K. Rowlings (under pseudonymet Newt Scamander) fiktive lærebog om den magiske fauna. Hermed får dedikerede fans muligheden for at dykke endnu dybere ned i det eventyrlige univers.
Foto: commons.wikimedia.org (redigeret af Mia Nikander)
Har en bog nogensinde gjort dig sindssyg? Det mente min dansklærer åbenbart tilbage i 8. klasse, da han på det kraftigste rådede mig til at slå et smut forbi skolepsykologen, hvis jeg fortsat insisterede på at være på tværs i hans timer. Årsagen til min formodede sindssyge var bogen Supernova af Anders Johansen, hvis læsning netop havde bragt store, frustrerede følelser i røre. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad jeg havde læst eller hvorfor, og jeg krævede svar. Nogen måtte stå til regnskab, og jeg besluttede mig for at gå efter hverken manden eller bogen, men min dansklærer, som i al sin autoritet og påståede ekspertise var den, der havde pålagt os Supernova. Det måtte han jo have haft en god grund til, også selvom jeg ikke kunne se den.
Anmeldelse af Patrick Ness: Mere end det, udgivet på Gyldendal d. 1. oktober 2015
Anmeldt af Mia Nikander
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I Patrick Ness’ Mere end det fra 2013 bliver vi stillet over for de store spørgsmål i livet: Er der et liv efter døden? Er der noget, der venter os, når vi ikke længere befinder os på jorden, og i så fald hvad er det? Alt dette er noget, den 16-årige Seth nu skal tage stilling til. Han er vågnet op i sit barndomskvarter efter sin død, bortset fra at det nu tilsyneladende er tomt. Men jo længere tid han befinder sig i kvarteret, som han først antager er hans efterliv, går det op for ham, at det måske er mere virkeligt, end han tror.