Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Billede: Romeo and Juliet af Frank Dicksee
Juliet og Romeo mødes ved Juliets balkon, og erklærer hinanden deres kærlighed såvel som begær i poetiske vendinger – og besegler begge i ægteskabet. Men de to elskendes nyvundne lykke varer ikke længe, og således går de den skæbne i møde, som var tiltænkt disse ”starcrossed lovers” fra start. Men selv her viser forholdet mellem kærligheden og begæret sig at være mere komplekst end som så.
Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: commons.wikimedia.org
De insinuerende og frivole ordspil fortsætter, da Juliets amme og Mercutio introduceres i Romeo and Juliet. Ammens ligefremhed og Mercutios skarpe tunge optegner begæret, mens kærligheden blomstrer mellem Romeo og Juliet til maskeballet hos familien Capulet. Både begæret og kærligheden – såvel som Romeo og Juliet – forenes i et poetisk billedsprog.
Litterær artikel om kærlighed, begær og ”bawdy puns” i The Most Excellent and Lamentable Tragedy of Romeo and Juliet (1597) af William Shakespeare
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: commons.wikimedia.org
Igennem hele Shakespeares forfatterskab står kærligheden som et centralt tema i både tragedierne og komedierne. I intet andet stykke af Shakespeare er kærligheden mere tematisk central end i Romeo and Juliet, hvor omdrejningspunktet ikke blot er den romantiske kærlighed mellem Romeo og Juliet, men også begæret. Særligt igennem det legesyge sprog og de mange dobbelttydige ordspil portrætteres der i stykket flere facetter af kærlighed, begær og sammenspillet imellem disse.
Foto: commons.wikimedia.org (redigeret af Mia Nikander)
23. april 2016 var 400-årsdagen for Shakespeares død, hvilket særligt denne dag blev markeret verden over med hyldester og interessante events til ære for ”the Bard of Avon.” Hele 2016 står således i Shakespeares tegn, og Shakespeare-relaterede events afholdes fortsat året ud – især i hans hjemland, men også på resten af kloden. Som Shakespeare-fan virker det derfor åbenlyst at tage del i fejringen af alletiders yndlingsbard med lidt skriblerier om dramatikeren, hans arv og vidtrækkende indflydelse – ikke blot indenfor litteraturen, men på menneskelivet.
En sammenlignende litterær artikel om David Bowies glamrock-konceptalbum Diamond Dogs (1974) og George Orwells klassiske, dystopiske roman 1984 (1949)
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Fotograf: Charlotte Elisabeth Christiansen / Album cover: RCA Records og Guy Peellaert
Afslutningen af min hyldest til David Bowie (inklusiv Halloween Jack og David Robert Jones) nærmer sig, hvor ”the legendary curtains are drawn.” Inden da vil jeg komme ind på Julias og Winstons voldsomme afsløring og anholdelse: ”And isn’t it me / Putting pain in a stranger? / Like a portrait in flesh / Who trails on a leash,” som gør at de ender i the Ministry of Love, hvor de får alt andet end en kærlig behandling. Således ender både deres politiske og personlige oprør med mere end ”just a hint of mayhem.”
