Anmeldelse af Hiromi Kawakami: Kvinden ved havet, udgivet på Politikens Forlag d. 8. december 2022. Oversat fra japansk af Mette Holm.
Anmeldt af Sophie Gohr Als
Foto: Sophie Gohr Als
Hiromi Kawakamis roman Kvinden ved havet handler om Kei, hvis mand, Rei, forlod hende og deres datter for tolv år siden. Selvom Keis liv fortsætter med job, familieliv og en ny kæreste, hjemsøger mindet om Rei hende stadig. Kei finder et spor i hans dagbog om en forbindelse til byen Manazuru, hvor hun rejser hen og bliver konfronteret med sin sorg og sin fortid.
Anmeldelse af Laura Bates: Mænd som hader kvinder, udgivet på Rebel With a Cause d. 4. november 2022. Oversat fra engelsk af Iben H. Philipsen.
Anmeldt af Sophie Gohr Als
Foto: Sophie Gohr Als
I Mænd som hader kvinder beskæftiger Laura Bates sig med de online fællesskaber af organiseret kvindehad, der er en overset kilde til den vidtrækkende og strukturelle misogyni i vores samfund. Selvom det ikke-fiktive værk er hård læsning, formår hun at understrege vigtigheden af netop at tage de allergroveste og mest ondskabsfulde mandefællesskaber meget mere alvorligt, end vi gør.
Anmeldelse af Melissa Broder: I fiskens tegn, udgivet på Forlaget Falco d. 13. oktober 2022. Oversat fra engelsk af Emma Holten.
Anmeldt af Sophie Gohr Als
Foto: Sophie Gohr Als
Melissa Broders I fiskens tegn er en smule vulgær og meget underholdende. Romanen trækker på referencer fra Twilight, Stormfulde højder og Sapphos digte – for så at pille illusionen om den store kærlighed helt fra hinanden. Kærlighed er for hovedpersonen Lucy en besættelse, som opsluger hende og udmagrer hende fuldstændig, så der til sidst ikke er mere at komme efter.
2022 går på held, og hos Littuna ser vi tilbage på et godt læseår ved at samle et udvalg af de bøger, vi har holdt mest af. Her er vores skribenters største boganbefalinger fra i år.
Anmeldelse af Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – manifest, udgivet på Gyldendal d. 30. september 2022.
Anmeldt af Sophie Gohr Als
Foto: Sophie Gohr Als
Med Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet har Glenn Bech har skrevet ”provinsbøssens” manifest. Hans stemme taler for underklassen, for de psykisk sårbare, for udsatte queers og for sig selv. Han er vred, øm, sårbar og ekstremt sympatisk, og jeg køber hvert et ord, han skriver.
