Anmeldelse af Merethe Lindstrøm: Fuglenes anatomi, udgivet på Batzer & CO d. 12. Marts 2021. Oversat fra norsk af Jannie Jensen.
Anmeldt af Maja Hinrichsen
Foto: Bogens forside // batzer.dk
Man skulle tro fugle som metafor for frihed var en overbrugt kliché, men det er langt fra tilfældet i Merethe Lindstrøms nye roman. Den skildrer en kvinde, afskåret fra omverdenen og betaget af to ting: sine fugle og sin skrivning. Hun føler sig fanget i livet og ønsker ikke andet end at give sine fugle den frihed, hun ikke selv har. Hun søger noget, hun ikke tør række ud efter eller måske ikke ved, hvad er. Fuglenes anatomi er en roman om ensomhed, frihed og fangenskab – alt sammen tydeligst i alt dét, der ikke bliver sagt.
Anmeldelse af Rachel Cusk: Et livsværk, udgivet på Vinter Forlag d. 5. februar 2021 Anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
En tikkende bombe, en triumferende mini-Napoleon og et ordløst tyranni. Dette er blot få eksempler på, hvordan canadiske Rachel Cusk beskriver sin datter og moderskabet i Et livsværk. I en essayistisk stil der blander personlige erfaringer, litteraturlæsninger og samfundskommentarer, reflekterer Cusk filterløst over det at være mor på godt og ondt, hvilket sjældent var blevet belyst i litteraturen før bogens første udgivelse i England i 2001.
Anmeldelse af Katrine Marie Guldager: Det samme og noget helt andet, udgivet på Politikens Forlag d. 4. januar 2021
Anmeldt af Isabel Vetting Pedersen
Foto: Isabel Vetting Pedersen
I Katrine Marie Guldagers nye roman smelter overvejelser om skriveprocessen og beretningen om en ung kvindes dannelse sammen i ét formfuldendt værk. Både spørgsmål som, hvorvidt man som forfatter skal holde sit værk ud i strakt arm, og hvordan man finder sin plads i tilværelsen, bliver afsøgt i denne sværvægter.
Et essay om Richard Russos: Sandsynligvis, udgivet på Klim d. 22. oktober 2020, oversat fra engelsk af Ninna Brenøe
Af Cecilie Bøgh Pedersen
Foto: Cecilie Bøgh Pedersen
Der er ingen tvivl om, at Richard Russo skriver utrolig smukt. ”Eminent” er et ord, der er gået igen i flere af de anmeldelser, som jeg har læst på nettet. Det er nok også derfor, at han blandt andet har vundet en Pulitzerpris for en af hans andre værker og generelt lyder til at have modtaget stor ros for hans romaner og noveller. Jeg har ikke selv læst noget af ham før og var generelt ikke bekendt med ham inden, så jeg gik ind til hans seneste roman med absolut ingen forventninger – hverken gode eller dårlige – og jeg kan ikke finde ud af, om jeg er blevet positivt overrasket eller svært skuffet.
Anmeldelse af Om dyr og syn af Tormod Haugland, oversat af Allan Lillelund Andersen, udgivet på forlaget Silkefyret d. 27. januar 2021
Anmeldt af Shannon Færch
Foto: Shannon Færch
Hvordan finder man sig selv, når vejen er lagt for en fra fødslen? Hvordan kombinerer man landmandsliv og kunstnerdrømme? Og hvordan er det egentlig for en ung mand at vokse op på et traditionelt jordbrug i Norge inden og under olieindustriens triumfindtog? Det giver Tormod Haugland svar på i sin autofiktive roman Om dyr og syn, den første af en trilogi om Hauglands levede liv.
