Anmeldelse af Chigozie Obioma: Vejen til landet, udgivet på Forlaget Klim d. 14. juni 2024. Oversat fra engelsk af Hans-Jørgen Birkmose.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Med Chigozie Obiomas direkte skrivestil uden omsvøb kommer læseren med helt ned i Biafrakrigens skyttegrave i 1960’ernes Nigeria. Vejen til landet er Obiomas odysée om Biafrakrigen; hvor mismod og død ulmer side om side med dybe venskaber og kærlighed, og hvor fjenden måske har vundet på forhånd, men hvor der stadig kæmpes for idealet og retfærdigheden.
Anmeldelse af Jenny Rossander: Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen, udgivet på Politikens Forlag d. 24. maj 2024.
Anmeldt af Karoline Djursaa
Foto: Karoline Djursaa
Med sin debutroman Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen giver Jenny Rossander et ærligt og følsomt indblik i en ung komponists møde med teaterverdenen og en stormfuld kærlighedsaffære, som vender op og ned på hendes virkelighed.
Anmeldelse af Anders Matthesen: Ternet Ninja 3, udgivet på Gyldendal d. 14. juni 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Anders Matthesen vender endnu engang tilbage med tredje og sidste bog i trilogien om Askes venskab med sin levende ninjadukke, Ternet Ninja (T.N.). Aske er mere optaget af det spirende teenageliv med forelskelse, jalousi og venskaber, end at tage ud og rede verden, som han plejede at gøre med T.N. En sidste mission skal dog vise sig at skabe en afgørende forbindelse mellem dem, hvor tillid, løgne, kærlighed og et sidste farvel skal gøre det muligt for T.N. at fuldende sin urgamle mission.
Anmeldelse af Abdulrazak Gurnah: Tavshedens ø, udgivet på Gutkind d. 15. august 2024. Oversat fra engelsk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Den tanzaniask-britiske nobelprisvinder AbdulrazakGurnah har tidligere forfattet blandt andet Paradise (1994) og By the Sea (2001). Imellem de to skrev han i 1996 den nu nyoversatte Tavshedens ø, der originalt har titlen AdmiringSilence. En fortælling om identitet, immigration, kulturmøder og kolonialisme. Her følger vi en mand, der har forladt sit hjemland og fundet kærligheden i England. Vaklende forsøger han at finde sig til rette i en anden kultur med ensomheden og hjemlængslen klæbende til sig som sine uønskede ledsagere.
Anmeldelse af Torborg Nedreaas: Af måneskin gror der ingenting, udgivet på Turbine d. 5. juni 2024. Oversat fra norsk af Lotte Kirkeby.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Norske Torborg Nedreaas’ roman Af måneskin gror der ingenting fra 1947 udgives nu i en ny, dansk oversættelse. Sprogets poesi glitrer i måneskin, mens romanens indhold lægger sig som en tung, grå dyne over dens opslugte læser. Nedreaas skriver om fattigdommens fysiske og psykiske manifestationer, om kirkens syn på kvinders kroppe og kærlighedens destruktive kræfter. Det er en norsk klassiker, der skal læses med ømhed og opmærksomhed.
