Anmeldelse af Irene Solà: Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket, udgivet på Politikens Forlag d. 13. august 2025. Oversat fra catalansk af Ane-Grethe Østergaard.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I catalanske Irene Solàs roman Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket er grænserne mellem fortid og nutid, under- og oververden, døde og levende opløst. I et hus, hvor en flere hundrede år gammel slægt af kvinder deler tag, bliver jeg over et mørkt og mystisk døgn inviteret til de dødes festforberedelser – for snart mister de levende en kvinde, og de døde bliver en kvinde rigere.
Anmeldelse af Karl Ove Knausgård: Arendal, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 10. oktober 2025. Oversat fra norsk af Sara Koch.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
I takt med at dagene bliver kortere, har jeg læst sidste skud på stammen i Knausgårds Morgenstjerne-serie. Arendal er femte bind i den stort anlagte romanserie, og vi bliver endelig lidt klogere på, hvad der er Syverts (altså, Syvert seniors) skæbne.
Anmeldelse af Samantha Harvey: Seksten solopgange, udgivet på Gads Forlag d. 21. august 2025. Oversat fra engelsk af Mathilde Moestrup.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Hvis du havde muligheden for at se Jorden fra rummet, ville du så gøre det? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange i min læsning af Samantha Harveys Seksten solopgange, en roman der dyrker langsommelighed og perspektiv.
Anmeldelse af Thomas Bach: Bunker, udgivet på Gutkind d. 18. september 2025.
Anmeldt af Ursula Marie Dyekjær
Foto: Ursula Marie Dyekjær
I Bunker tager Thomas Bach mig direkte tilbage til en nostalgisk følelse af sidde i en sofa og se en dansk coming-of-age film fra 00’erne. Det niver i maven, når den unge Sonny roder sig hovedløst ud i halvfarlige situationer, og jeg vil ruske i ham: Sonny, søde ven, du har ikke styr på det!
