Anmeldelse af: Julia Quinn Familien Bridgerton – Et uforglemmeligt frieri, udgivet på People’s Press d. 26. februar 2021, oversat fra engelsk af Lotte Folin
Anmeldt af Henriette Schmidt
Foto: Henriette Schmidt
Eloise Bridgerton er rig, smuk, lynende intelligent og hun har ikke brug for en mand… Eller… Måske ville det alligevel være rart at have en? Eloise havde egentlig ikke noget imod den frygtede skæbne som ”pebermø”, især ikke når hun kunne gå den i møde med sin elskede veninde under armen. Men efter veninden selv finder kærligheden, bliver Eloise pludselig ramt af en følelse af ensomhed, så da hun modtager et højst uventet og ualmindeligt frieri, beslutter hun sig for at undersøge sagen, eller rettere manden, nærmere.
Anmeldelse af Naomi Fontaines Manikanetish, udgivet ved Forlaget Republik 28. april 2021, oversat af Francois-Eric Grodin,
Anmeldt af Kristine Kudahl Lyngsø
Foto: Kristine Kudahl Lyngsø
Fremmedhed, genkendelighed og selvforståelse er tre nøglebegreber i Naomi Fontaines værk Manikanetish, som er en stærk fortælling fortalt som et indblik i innuernes liv i reservatet Uashat. Kultursammenstødet mellem innuerne og den moderne teknologiske verden med dets moderne og refleksive menneske kommer i spil på fineste måde. Midt imellem fortid og nutid befinder sig et individ, der søger efter sit ståsted i verden.
Anmeldelse af Svend Brinkmann: Vi er det liv vi lever udgivet på Politikens Forlag 25. marts 2021
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
I sin nyeste bog Vi er det liv vi lever skriver Svend Brinkmann om skæbnen. Romanen tager sit udspring fra et brev modtaget af den halvfemsårige kvinde Lili. Bogen fortæller historien om Lilis liv set med Brinkmanns psykologiske blik tilsat stoikernes fornuftige livsfilosofier samt selvfølgelig værkets uundgåelige midtpunkt: Livstråden, der skaber en rammesætning for livets såvel som romanens form.
Anmeldelse af Elisabeth Åsbrink: Forladtheden, udgivet på Gutkind d. 24. marts 2021. Oversat fra svensk af Juliane Wammen
Anmeldt af Simone Eriksen
Foto: Simone Eriksen
Elisabeth Åsbrinks debutroman Forladtheden er en slægtsroman, der tager udgangspunkt i hendes familie og dens historie, som hun også er en del af. Romanen følger tre generationer af kvinder, som viser, at det ikke kun er gener der går i arv, men også handlinger og tankegange.
Anbefaling af Afonso Cruz: Kokoschkas dukke, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 17. september 2020.
Anmeldt af Thomas Rod
Foto: Thomas Rod
Kokoschkas dukke er en helt igennem fragmenteret roman. Både form og indhold er sammenhængende, men i et præmis om komplet splittelse, hvor man mødes af et virvar af sanselige indtryk. Om end dette er om krigens udryddelse af nationale identiteter, dødens nedbrydelse af kroppens anatomi eller individets splittede perspektiver, så frembringer romanen et komplekst virvar af indtryk gennem sin helt særlige tilgang til historiefortælling. Værket er vældigt detaljeret og udfordrende i sin opbygning, og her hænger formen uløseligt sammen med budskabet, hvis det altså ikke bliver centrum for det.
