Anmeldelse af Haruki Murakami: Mænd uden kvinder, udgivet på forlaget Klim d. 8. september 2015
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen
Foto: Bogens omslag / klim.dk
For ikke så længe siden anmeldte Littunas skribent, Anne Skov Thomsen, Ahrensbøll Hansens novellesamling Danny scorer iført bowlingsko og glædede sig over, at novellen, trods sine kampe for at blive set på den roman-dominerede litterære scene, er ”back in business”. Det samme gør sig absolut gældende for Haruki Murakamis nyeste udgivelse, Mænd uden kvinder, der med sine syv noveller er et kraftslag for novellens overlevelse, fortalt overbevisende og med et omdrejningspunkt omkring ensomhed og isolation hos mænd, der alle er blevet forladt af en kvinde på den ene eller den anden måde. De er mænd uden kvinder.
En sommeranbefaling af Harald Voetmann: Syner og fristelser, 2015
Af Rasmus Lund Nielsen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Vi begynder sommeranbefalingen i min egen mave – eller rettere navle – af den enkle grund, at det er dér, det meste af min sommer er forløbet. Alt det, der normalt hører sommeren til – de lyse nætter, solnedgangene, osv. – har jeg kun oplevet som en uforløst erindring om andre somre, hvor helbredet artede sig bedre. Og årsagen er endda banal: Den skyldes noget så klichéfyldt som en ondsindet og sejlivet bakterie fra en græsk grillplatte. Et syndigt madorgie og en overflod af gode alkoholiske drikke lagde mig og en god ven ned, hver med sit galoperende maveonde.
Anmeldelse af Ida Holmegaard: Emma Emma, udgivet på Gladiator d. 13. august 2015
Anmeldt af Katrine Lund
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Ida Holmegaards debutroman spiller pænt bold op ad de nutidige danske litterære tendenser og længsler efter det fine, det ømme og det minimalistisk-realistiske. Bogen er gennemgående holdt yderst flot i et sommerdovent sprog, der skildrer alle de små detaljer, som vi ellers ikke når at bemærke i hverdagen – eller i dette tilfælde i sommerferien.
Anmeldelse af Caspar Eric: Nike, udgivet på Gyldendal d. 13. august 2015
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I Caspar Erics nyeste udgivelse, Nike, befinder vi os i samme virtuelle, kropsdyrkende og selviscenesættende hyperreelle univers som i den roste debut 7/11. Denne gang er fokus dog flyttet fra den overophedede medievirkelighed til det følsomme, sårbare og vrede jeg, der lever med sin uperfekte ”spasserkrop” i et kropsfikseret samfund.
Anmeldelse af Daniel Boysen: Røntgen, udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag, d. 29 august 2015
Anmeldt af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / detpoetiskebureau.dk
Digtsamlingen Røntgen er et værk, der ønsker at se. Det er et værk, der vil kaste et beskrivende blik på mennesker, bygninger og universets støvregne og meteorer for derved at kortlægge det intrikate sansenetværk, som binder disse elementer sammen til en større sammenhæng. Det er livet set igennem en linse, der opfanger og fastholder øjebliks-momenter, som er med til at definere værket i sin helhed.