Anmeldelse af Alex Schulmans: 17. juni, udgivet på Gutkind Forlag d. 26. september 2025.
Anmeldt af: Emmy Kronborg Mortensen
Foto: Emmy Kronborg Mortensen
Pludselig hører han sin afdøde fars stemme i den anden ende af opkaldet. Og så springer Vidars hjerte et slag over. I Alex Schulmans roman 17. juni opdager Vidar ved et lykkeligt tilfælde ud af, at han kan ringe en tidslomme i 1986 op. I hvad der i sandhed ikke kan beskrives som andet end en vaskeægte tudefortælling skildrer Schulman et hjerteskærende møde mellem en knust voksen og hans glemte minder fra barndommen.
Anmeldelse af Marina Louise Botes: For mig ligner det et hul i muren, udgivet på Korridor d. 21. september 2025.
Anmeldt af: Emmy Kronborg Mortensen
Foto: Emmy Kronborg Mortensen
I sin punktroman illustrerer Marina Louise Botes dualiteten mellem at have en opvækst i Cape Town og livet i Danmark. Bogens beskrivelse vækker en nysgerrighed, en lyst til straks at vide mere – desværre bliver dette ellers ufatteligt spændende emne punkteret af et alt for desperat og metafortungt sprog, som sætter stopklodser i læsningen. For mig ligner det mere et stykke performativt litteratur.
Anmeldelse af Ásta Sigurdardóttir: Søndag aften til mandag morgen, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 29. august 2025. Oversat fra islandsk af Susanne Torpe.
Anmeldt af Emmy Kronborg Mortensen
Foto: Emmy Kronborg Mortensen
Netop som den sidste side er læst i den ene novelle, overtager lysten til straks at bladre videre til den næste. For første gang kan Ásta Sigurdardóttir læses på dansk, og tak Gud for det. På en ufattelig gruopvækkende måde skildrer Sigurdardóttir udsatte menneskers skæbne i efterkrigstidens Island. Samlingen består af ni selvstændige noveller, som hver insisterer på at tage fat i læseren, og tvinge denne til at forstå disse menneskers virkelighed.
Anmeldelse af teaterforestillingen Jeppe på Bjerget på Aarhus Teater, instrueret af Christian Lollike. Fortolkning af Ludvig Holbergs komedie Jeppe på Bjerget fra 1722.
Anmeldt af Emmy Kronborg Mortensen
Foto: Emmy Kronborg Mortensen
Hvis man tager til Christian Lollikes teaterforestilling Jeppe på Bjerget på Aarhus Teater og forventer en fuldstændig gengivelse af Ludvig Holbergs komedie, så bliver man overrasket. Denne forestilling indeholder nemlig både grafiske sexscener, fællessang, afskæring af kropsdele, og ikke mindst en sværdsluger.
Anmeldelse af teaterforestillingen Pagten på Aarhus Teater, dramatiseret af Line Paulsen & Hanne Lund Joensen. Fortolkning af Maya Ilsøes DR Julekalender Pagten fra 2009.
Anmeldt af Emmy Kronborg Mortensen
Foto: Emmy Kronborg Mortensen
En magisk juleforestilling med udgangspunkt i DR Julekalenderen Pagten. Teaterforestillingen Pagten, dramatiseret af Line Paulsen og Hanne Lund Joensen, fanger julemagien, og får hele familien i julestemning. I samarbejde med DR præsenterer Aarhus Teater dette års juleforestilling, og der er mildest talt ikke en finger at sætte på stykket.