Anmeldelse af Fjodor Dostojevskij: Netotjka Nezvanova, genudgivet på Sisyfos d. 8. februar 2024.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I denne genudgivelse af Fjodor Dostojevskijs Netotjka Nezvanova, der oprindeligt udkom i 1849 i form af tidsskriftinstallationer, møder læseren den kvindelige hovedperson Netotjka, der går meget ondt igennem. På mange måder ved hun ikke, hvem hun er, og går sin barn- og ungdom igennem som en, der kun er noget i kraft af andre mennesker. På den måde opfinder hun flere forskellige personligheder, og det kan være svært at vurdere, hvad der er virkeligt.
Anbefaling af Clarice Lispector: At skrive og at leve, udgivet på Basilisk d. 10. december 2023. Oversat fra portugisisk af Tine Lykke Prado og Kristina Nya Glaffey.
Anbefalet af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
”Den rene impuls – selv uden tema” skriver Clarice Lispector om sin skriveimpuls, der eksisterer på trods af, at hun til tider mangler noget at skrive om. I værket At skrive og at leve gebærder den brasilianske forfatter sproget humoristisk og ganske kompromisløst, når hun beskriver kunsten at frembringe ord.
Anmeldelse af Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed: Pigerne fra Sprogø, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 20. februar 2024.
Anmeldt af Signe Bang Andersen
Foto: Signe Bang Andersen
Med Pigerne fra Sprogø kommer man sammen med Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed helt tæt på de traumatiske oplevelser, der skete for cirka 500 kvinder i perioden fra 1923 og frem til 1961. Vi følger forskellige kvinder, som blev anbragt på Sprogø, fordi de blev anset for at være åndssvage, seksuelt afvigende, skulle isoleres og opdrages på ny. Bogen rummer mere end 50 fotos af kvinderne, der levede på anstalten gennem de 38 år.
Anmeldelse af Moussa Mchangama: Tekster om hjem, udgivet på Politikens Forlag d. 18. januar 2024.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto af Andrea Kløvgård
Tekster om hjem består af personlige og politiske tekster, der undersøger, hvad ’hjem’ egentlig vil sige, når normen fortæller, at man ikke passer ind. Gennem egne erfaringer skaber Moussa Mchangama et sprog til alle, der oplever ikke at høre til – han skaber et nyt hjem, hjerteland, for det er tid til at høre til.
Anmeldelse af Virginie Despentes: Kære fuckhoved, udgivet på Gyldendal d. 9. januar 2024. Oversat fra fransk af François-Eric Grodin
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Det hele starter med, at en mand ser en kvinde. Kvinden er kendt, manden er et fuckhoved. Han laver et opslag på Instagram, hvor han skriver, at hun er blevet en ækel tusse. Hun ser det og skriver tilbage med de indledende ord: ”kære fuckhoved”. Sådan starter en længere korrespondance, der hen ad vejen udvikler sig til at være mere end blot hadefulde udskældninger.
