Anmeldelse af Naja Marie Aidt: Øvelser i mørke, udgivet på Gyldendal d. 2. februar 2024.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Det er syv år siden, Naja Marie Aidt udkom med Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog; hendes hårdtslående, sørgelige og smukke bog om sønnens død. Med Øvelser i mørke er hun nu langt om længe tilbage, og de mange danske læseres tålmodighed og forventning har ikke været forgæves.
Anmeldelse af Lise Villadsen: De sorte hullers klub, udgivet på Gutkind d. 11. januar 2024.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Lise Villadsen har flere bøger på forfatter-cv’et, blandt andet Tigerhjerte (2018) og Kvantespring (2020). Nu er hun tilbage med en ny udgivelse – denne gang om identitet, ensomhed og at turde stå ved sig selv. En historie om Max, der tilmeldes en gruppe for ensomme unge, som er et kommunalt tilbud, der afholdes på gymnasiet hver torsdag. Her møder han fem andre unge, heriblandt den hjertesyge Sylvia. Trods modstand, løgne og bump på vejen gror venskabet mellem dem, og sammen afsøger de, hvem de er, selv med alle de sorte huller, de bærer rundt på indeni.
Anmeldelse af Lisbet Kjær Johansen: Skindet på næsen, udgivet på Politikens Forlag d. 8. februar 2024.
Anmeldt af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Skindet på næsen er Lisbet Kjær Johansens debutroman, og er en fortælling om den økonomisk udfordrede Karen og hendes barndomsveninde Louise. Det danske boligmarked danner rammen for fortællingen, der også berører emner som venskab, misundelse, penge og privilegier og giver et indblik i, hvordan de valg man træffer som ung, sætter kursen for resten af livet.
Anmeldelse af Ulrikka S. Gernes: En pige forlod værelset, udgivet på Gads forlag d. 23. februar 2024.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Ulrikke S. Gernes har skrevet en autofiktiv roman om en ung piges møde med en over 30 år ældre mand i det (måske for) frisindede kunstnermiljø i 80’erne. Er det kærlighed eller griskhed, der får en ældre mand til at skrive til, forføre og penetrere en fjortenårig pige? Gernes folder oplevelsen ud fra pigens perspektiv, da forelskelsen rammer, og fra den voksne kvindes perspektiv, da hun i slutningen af romanen skal forholde sig til oplevelsens tærende svigt. En pige forlod værelset efterlader læseren med en uafrystelig kvalme og er et vigtigt indlæg i vor tids #MeToo-debat.
Anmeldelse af Christina Hagen: POW POW POW, udgivet på Gyldendal d. 19. januar 2024.
Anmeldt af Maja Nørager Lauvring
Foto: Maja Nørager Lauvring
Christina Hagen demonstrerer i sin nye digtsamling på brutal og blændende vis den konceptuelle digteforms enorme potentiale, hvis den bruges rigtigt. For i digtene, som Hagen selv døber til at være pistoldigte, hersker formen. Men ikke på en måde, hvor indholdet af den grund forsvinder og træder i baggrunden. Nej, formen er netop det, der giver stemmen til jegets eksistentielle paradoks: at være mærket og knust af en barndom i voldens tegn og samtidig ikke kende til andet end volden således, at volden forvandles til en ny form for tryghed og normaltilstand.