Lad mig sige det, som det er: i sjette og sidste bind af Min kamp når Knausgårds livshistorie himmelstræbende højder. Det handler om konens sindslidelse. Om Holocaust. Om kunstnerisk frihed. Om en inderlig kamp, som endelig er afsluttet. Manden er et geni.
En sommeranbefaling af Harald Voetmann: Syner og fristelser, 2015
Af Rasmus Lund Nielsen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Vi begynder sommeranbefalingen i min egen mave – eller rettere navle – af den enkle grund, at det er dér, det meste af min sommer er forløbet. Alt det, der normalt hører sommeren til – de lyse nætter, solnedgangene, osv. – har jeg kun oplevet som en uforløst erindring om andre somre, hvor helbredet artede sig bedre. Og årsagen er endda banal: Den skyldes noget så klichéfyldt som en ondsindet og sejlivet bakterie fra en græsk grillplatte. Et syndigt madorgie og en overflod af gode alkoholiske drikke lagde mig og en god ven ned, hver med sit galoperende maveonde.
I femte bind af Min kamp er Knausgård flyttet til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Desværre lever hans skriveevner ikke op til niveauet, hvilket udløser et hav af dumme og selvdestruktive handlinger. Forfatterdrømmen vipper på bjergskråningen som aldrig før, men inspirationen fra et ukendt digt og flere års kamp giver til sidst positive resultater.
Et essay om at hengemme og om at synde – litterært.
Af Stine Liberty Svenningsen.
Foto: Mia Nikander
Måske kender du hashtagget #sortlitterærsamvittighed, der ofte er anvendt af Forlaget Gyldendal på de sociale medier, hvor deres medarbejdere med stor skyldfølelse holder en bog op foran ansigtet, sådan at kun de nedslåede øjne titter frem. De bekender deres litterære synd med et hashtag, der indebærer en tilståelse af, at de ikke har færdiggjort netop denne bog – eller måske slet ikke er kommet i gang med den, på trods af at bogen ofte er vidt anerkendt som en ”must-read” eller er anbefalet af alle deres kollegaer.
Essay om integration og stedserfaring i Små bjerge af beton
Af Lea Grosen Jørgensen
Foto: Bogseriens omslag / joringel.dk
Ordet ”integration” har spillet en væsentlig rolle i den nu afsluttede valgkamp – og med god grund. Billeder af fiskekuttere og faldefærdige trawlere læsset med desperate familier fylder nyhedsudsendelserne og aviserne. Det samme gør drøftelser om asyllovgivning og familiesammenføring, og uanset kandidaternes parti eller politiske ståsted tjener diskussionerne ét og samme formål; at integrere de traumatiserede flygtninge i det danske samfund. På Christiansborg anses lovforslag og reformer som den eneste løsning – men måske kan litteraturen udgøre en lige så vigtig milepæl på vejen mod integration.