Litterær artikel om Quick food af Camille Boelt Hindsgaul, Forlaget Fuglekøjen, udgivet november 2014.
Skrevet af Lea Grosen Jørgensen.
Foto: Bogens omslag / fuglekoejen.dk
Quick food er, foruden at være et spisested i Bilka, også titlen på Camille Boelt Hindsgauls debutbog, som udkom i november 2014. Med en håndfuld kortprosaiske kapitler skaber bogen et miniunivers, hvor læseren sammen med hovedpersonen Iben væves ind i gigantkoncernen Bilkas kredsløb og alt, hvad det indebærer af servicekurser, softicemaskiner og naturligvis: kunder. Resultatet bliver en skildring af Quick food-medarbejderens hverdag og en gennemgående påmindelse om, at virkelighedens absurde sider ofte overgår fantasiens verden.
Kan man blive et bedre menneske af at læse litteratur? Det er et spørgsmål, flere forskere begynder at analysere. Feltet angående empati er især vokset i de seneste årtier og baseres primært på studier foretaget inden for social psykologi, filosofi og neurovidenskab. Litteraturen spiller en central rolle på tværs af disciplinerne, så hvorfor ikke gå til kilden selv? Hvorfor ikke søge efter svaret i selve litteraturen?
Se på mig er et af Jennifer Egans tidligere værker, der blev udgivet første gang i 2001, og som nu for første gang foreligger på dansk. Spændingen er i højsædet, og værket er både nervepirrende og hæsblæsende med adskillige sammenflettede skæbner: en række små fortællinger, der tilsammen skaber én stor.
Littuna anbefaler to bøger til juledagene: Natten der kommer (2013) og Vi ses igen i næste drøm (2014), begge af forfatteren Carl-Henning Wijmark og udgivet på forlaget MØLLER.
I de sidste par år har Victor Hugos Les Misérables haft en renæssance. Musicalen over værket har levet i bedste velgående i de sidste 30 år, og den blev i 2012 igen populær i form af en musicalfilm, der indeholdt stjerner som Hugh Jackman og Anne Hathaway. I Danmark blev musicalen spillet på Aarhus teater i dette forår, og i dét følge udkom den første korrekte oversættelse af værket på dansk. Men hvorfor oplever Les Misérables denne genopblomstring, og hvad kan en bog fra 1862 overhovedet sige os i dag?
