En klimalitterær perle 

Anmeldelse af Sven Holm: Termush, Atlanterhavskysten, genudgivet på Gyldendal d. 9. januar 2024. 

Anmeldt af Laura Højberg Andersen 

Foto: Laura Højberg Andersen 

I denne genudgivelse af Sven Holms dystopiske roman Termush, Atlanterhavskysten, som oprindeligt udkom i 1967,tages læseren med ind i en fortælling om hotellet Termush, der efter en omfattende atomkrig fungerer som overlevelsescenter. På hotellet bor nu en gruppe mennesker, der alle har sikret sig et værelse for at undgå at blive påvirket af den radioaktive stråling, der er i luften udenfor. Lidt efter lidt opdager hotellets direktion, at fremmede prøver at trænge ind på området, og jegfortælleren finder samtidig ud af, at direktionen holder ting hemmeligt for dem.

Continue Reading

En forældreskabscyklus

Anmeldelse af Hiroko Oyamada: Væsler på loftet, udgivet på Grif Forlag d. 2. februar 2024. Oversat fra japansk af Mette Holm.

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard

Foto: Johanne Lehmann Daugaard

Den japanske skønlitteratur er for alvor kommet for at blive – og med sin anden udgivelse oversat til dansk, melder Hiroko Oyamada sig ind i det flerstemmige kor af japanske stemmer hos de danske læsere. Væsler på lofteter en lille samling af blot tre af hendes finurlige noveller.  

Continue Reading

Tyngden og lettelsen fra oven

Anmeldelse af August Bovin Boberg: De steder hvor jeg blev født, udgivet på Det aarhusianske forlag Herman & Frudit d. 17. februar 2024.

Anmeldt af: Laura Højberg Andersen

Foto af: Laura Højberg Andersen

Når jeg snakker med dem i min omgangskreds, der har fået børn, og spørger dem, hvordan det er, er fællesnævneren ofte den samme: at man ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig, hvordan det egentlig er, før man har prøvet det. At blive forældre er potentielt det mest livsomvæltende, man kan komme ud for som menneske. August Bovin Boberg har i sin smukke debut skabt et rum, hvor der er plads til at finde sig selv i denne nye rolle. Samtidig ser han tilbage på relationen til sin egen far, og på hvor vigtig denne kan være for os, uden vi måske selv er helt klar over det.

Continue Reading

Fra et sted, der næsten ikke er til stede 

Anmeldelse af Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 25. januar 2024. 

Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard

Foto: Johanne Lehmann Daugaard

I 2022, i en alder af blot 26, var Thomas Korsgaard den yngste forfatter nogensinde til at vinde De Gyldne Laurbær for sin trilogi om den kuede Tue fra Udkantsdanmark. I år er den nu 28-årige Korsgaard tilbage med sin anden novellesamling, Snydt ud af næsen, som foregår i et miljø, der minder om det, vi kender fra Tue-romanerne. En ny socialrealistisk novellesamling er født.

Continue Reading

Sceneskift: Fra London til Haifa

Anbefaling af Isabella Hammad: Genfærd ind, udgivet på Politikens Forlag d. 16. november 2023. Oversat fra engelsk af Niels Henning Krag Jensby. 

Anbefalet af Mathilde Bundgaard

Foto: Mathilde Bundgaard 

Isabella Hammads nye roman er en fortælling om britisk-palæstinensiske Sonia, der møder sit andet hjemland. Et land, hun nær havde glemt sit tilhørshold til, men hvilket hun bliver mindet om på et besøg. Genfærd ind handler om at finde frem til sig selv på ny, om identitet og tilhørsforhold. Romanen blev fremrykket i den danske oversættelse, da den fik aktuel status efter angrebet d. 7. oktober. 

Continue Reading