Anmeldelse af John Steinbeck: Øst for Paradis, genudgivet på Lindhardt og Ringhof d. 20. april 2021. Oversat fra engelsk efter East of Eden af Elsa Gress og Mogens Knudsen
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
En af Steinbecks sidste, mest ambitiøse, og helt klart længste bøger er blevet genudgivet på Lindhardt og Ringhof, sammen med hovedværket Vredens druer. Øst for Paradis er en mammut af en bog, der dog kan læses på ingen tid. Men efter at have læst den har jeg dog alligevel en fornemmelse af, at bogen kunne have undværet et par hundrede sider.
Anmeldelse af Jacques Chessex: Vampyren fra Ropraz, udgivet på Forlaget Sidste Århundrede d. 4. maj 2021. Oversat fra fransk efter Le vampire de Ropraz af Nils Schultz Ravneberg
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Et lille Schweizisk landsbysamfund bliver i 1903 pludselig ramt af en række makabre overgreb på nyligt døde unge kvinders lig. Nogen graver de døde op, skærer i dem, smager på dem, voldtager dem. Fakler bliver tændt, børn må ikke gå ud alene, naboer bliver angivet; der er en vampyr på løs fod og beboerne af Ropraz vil se blod. Men dette er ikke en vampyrfortælling. Det er en fortælling om myten om en.
Anmeldelse af Hans Peter Madsen: Brænd huset ned, giv træet vand, udgivet på Turbine d. 8. april 2020.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Tidligere Littunaskribent Hans Peter Madsen har skrevet en eksplosiv debut, der ikke er bange for at vise sine politiske hensigter uden på ærmerne. Bogen er en morsom novellesamling om klimakrisen, kapitalismens senstadium, Danmarks udenrigspolitik, clickbait, Lars Løkkes nosser og meget, meget mere.
Anmeldelse af Sigurd Mathiesen: Unge sjæle, udgivet på forlagene Escho og Sidste Aarhundrede d. 9. marts 2021. Oversat fra norsk af Anders Jørgen Mogensen og Caroline Enghoff Mogensen
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
En, i Danmark, hidtil ukendt norsk forfatterstemme får lov til at leve på ny i Unge sjæle, af Sigurd Mathiesen. Det er en samling af 7 noveller, der i sin mildeste form er foruroligende og i sin værste er afskyelige. Der er få solglimt at finde i vanvidshistorierne, hvor både mennesket og naturen er fordærvet til ukendelighed. Det er op til læseren selv at vurdere om naturens forrådnelse er objektiv, eller om det er fortælleren der skuer den sådan.
Anmeldelse af Herman Bang: Ved vejen, genudgivet på Gyldendal d. 24. november 2020.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Herman Bangs hovedværk, Ved vejen, er en sørgelig fortælling om Katinka, der forelsker sig i Huus. På grund af hendes ægteskab med Bai, er dette en umulighed, og i takt med at fantasien om den ægte kærlighed svinder bort, sygner Katinka lige så stille hen. Inden for Bangs forfatterskab behandler han på overfladen ikke noget nyt her, men romanen har alligevel visse særprægede kvaliteter, der gør den meget mindeværdig.
