Anmeldelse af Eduard von Keyserling: Bølger, udgivet på Forlaget Sidste Århundrede d. 2. november, 2021. Oversat fra tysk efter Wellen af Kathrine von Holst
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Den store, vilde kærlighed bliver malerisk fremstillet med et gennemgående billede af havet, i den tyske Eduar von Keyserlings Bølger. I kraft af, at bogen er udgivet på Forlaget Sidste Århundrede, siger det vel efterhånden sig selv, at vi her har at gøre med en hidtil ukendt forfatterstemme i Danmark. Det var helt underligt at læse en bog fra dette forlag som ikke var grotesk og kvalmende – medmindre man har nemt ved at blive søsyg.
Efter endnu et coronapræget år er det vist på tide at se tilbage på nogle af de gode ting året har bragt. God litteratur har uden tvivl været en kæmpe hjælp for mange i disse kedelige tider. Derfor har en række af vores skribenter skrevet et par ord om de bedste bøger de har anmeldt eller anbefalet i 2021. Littuna ønsker jer god læselyst, en glædelig jul og et godt nytår!
Anmeldelse af Euripides, Medea, genudgivet på Gyldendal d. 31. august 2021. Oversat fra oldgræsk af Inger Christensen.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Medea endte på sidstepladsen da den blev fremvist ved Dionysosfestivalen i 431 f.Kr. og det er ikke svært at forestille sig hvorfor. Hvordan ville en fortælling om en kvinde der dræber sin tidligere mands nye hustru og svigerfar og sine egne børn ellers blive modtaget i det gamle Grækenland? Hvordan kunne modtagelsen være andet end lunken, når Euripides valgte at gøre den titulære Medea til en sympatisk karakter, fremfor en modbydelig heks? Medea er et stykke, der nærmest er skabt til ikke at kunne blive til en succes i sin samtid. I stedet sikrede det sig en plads i en litteraturkanon uden for dens udgivelse.
Anmeldelse af Can Xue: Kærlighed i et nyt årtusind, udgivet på Korridor d. 20. juli, 2021. Oversat fra kinesisk af Sidse Laugesen
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Kærlighed i et nyt årtusind fra kinesiske Can Xue er en særdeles svævende roman, der er meget svær at sætte ord på. Hvor jeg før i tiden for det meste har vidst hvor jeg har haft udgivelserne fra Korridor henne, er dette lidt af en head scratcher. Den føles nemlig som en meget hektisk drøm der er lige så nem at forstå som det er nemt at holde fast på rindende vand.
Anmeldelse af Vladimir Nabokov: Bleg ild, udgivet på Turbine d. 15. juni, 2021. Oversat fra engelsk efter Pale Fire af Niels Lyngsø
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
For første gang på dansk er det nu muligt at læse Vladimir Nabokovs kryptiske roman om John Shades digt, Bleg ild. Med digtet medfølger der mildest talt konfunderende og vildledende kommentarer, fra den mystiske figur Charles Kinbote. Bleg ild er en roman der skal læses med en lup, hvis man altså vil have det hele med.