Efter endnu et coronapræget år er det vist på tide at se tilbage på nogle af de gode ting året har bragt. God litteratur har uden tvivl været en kæmpe hjælp for mange i disse kedelige tider. Derfor har en række af vores skribenter skrevet et par ord om de bedste bøger de har anmeldt eller anbefalet i 2021. Littuna ønsker jer god læselyst, en glædelig jul og et godt nytår!
Anders Thorkild Korup Ølholm anbefaler Karl Ove Knausgård: Morgenstjernen (2020)
Karl Ove Knausgård er en af de få forfattere, der skriver bøger som kan få mine fingre til at krible på at få vendt siderne. Siden han afsluttede Min Kamp, har han udgivet en række essays. Men i 2020 udkom Morgenstjernen, der udgør første bind i hans nye projekt. Andet bind Ulvene fra evighedens skov udkommer til maj 2022. Ingen kan som Knausgård beskrive hverdagsmennesket, deres relationer og deres små problemer – og gøre dem så utrolig dragende at man ikke kan undgå at blive berørt. Men i Morgenstjernen bliver hverdagen og karaktererne stille og roligt fortæret af en mystisk kraft i form af en stjerne på himlen. Og mødet mellem det mondæne og mystiske formår Knausgård at skildre fuldkommen formidabelt.
Læs hele anmeldelsen her:
Arvid Kühne anbefaler Gregor von Rezzori: Blomster i sneen (2020)
Blomster i sneen er en fortælling på to akser: den er uhyre grinagtig, såvel som ualmindeligt vemodig. Og Rezzori piner virkelig en med disse modstridende følelser. Med et smukt sprog a la Zweig beretter Rezzori om sin egen families forfald. Om sit eget lands forfald. Og intet bliver holdt tilbage, intet censureret. Perversiteterne får fri strømning, men det føles aldrig som provokation (selv om den helt sikkert vil provokere nogen, lad dig ikke narre af titlen!). Forlaget Sidste Århundrede udgiver rigtigt meget guld, men det her er helt klart min personlige favorit for nu.
Læs hele anmeldelsen her:
Anna Ramsing Lindhardtsen anbefaler Tove Ditlevsen: Pigesind/Kvindesind (genudgivet 2021)
Tove Ditlevsens to klassiske digtsamlinger, Pigesind (1939) og Kvindesind (1955), er netop blevet samlet og genudgivet på Gyldendal i en smuk, lærredsindbundet vendebog, med Arne Ungermanns originale forsidetegninger som guldtryk. Det er den perfekte ramme til Ditlevsens hjerteskærende digte, hvor ømhed og hårdhed går hånd i hånd – fra en ung piges angstfulde liv til en kvindes sorgfulde sind. På trods af det barske tungsind gør det lette og præcise sprog, som Ditlevsen mestrer til perfektion, at digtene aldrig bliver for tunge. Så nyd en kop te og pak dig ind i et tæppe, mens du dykker ned i et gribende kvindeliv, der kan tage pusten fra de fleste.
Læs hele anmeldelsen her:
Birgitte Nielsen anbefaler Anders Roslund: Sov mit barn (2021)
En bog, der overraskede mig meget positivt i år, var Sov mit barn af Anders Roslund. På det seneste har jeg læst mange romaner og i høj grad forsømt krimigenren. Denne krimi har imidlertid igen sparket nyt liv i min interesse for genren. Den behandler et hårdt emne, men er skrevet på en sådan måde, at den bliver spiselig for læseren. Spændingen er i top hele vejen igennem, og jeg sad selv helt ude på kanten af sofaen af bare spænding, mens jeg læste bogen fra ende til anden. Det er netop Roslunds evne til at formidle emnet uden at kompromittere spændingen, der er årsagen til, at jeg i år fremhæver netop denne bog.
Læs hele anmeldelsen her:
Mathilde Bundgaard anbefaler Hedvig Skjerdingstad: flyder i mig (2021)
Digtsamlingen flyder i mig af Hedvig Skjerdingstad står som en særlig litterær oplevelse for mig. Værket skildrer overgange og bringer de forskydninger frem, der opstår mellem mor og barn, krop og følelser, skabelse og identitet samt bog og bogværk. Digtene er skrevet på kalkpapir, hvilket skaber en særlig læseoplevelse, hvor de næste siders ord er mulige at skimme igennem papiret. Det opløste sprog og de løsrevne ord skaber sammen med værkets designmæssige greb en ny litterær oplevelse, hvorfor jeg derfor snarere anbefaler at betragte flyder i mig som et lille stykke ordkunst, frem for en klassisk litterær oplevelse.
Læs hele anmeldelsen her:
Johanne Lehmann Daugaard anbefaler Karoline Brændjord: Jeg vil vågne til verden (2021)
Sorgen er en mærkelig og mangefacetteret størrelse, og det formår digtsamlingen, Jeg vil vågne til verden, smukt og rørende at fremskrive. Digtene bag den sarte turkisblå forside indkapsler sorgens mange former. Både når den er barsk, brutal og ubarmhjertig. Men også når den efterlader os papirstynde og skrøbelige, kun med minderne tilbage, når støvet har lagt sig. Jeg blev hurtigt grebet af Brændjords klokkeklare og fine digte om et så tungt emne, der ikke burde være muligt at samle op og fremtrylle så livsbekræftende digte af. Jeg vil anbefale Jeg vil vågne til verden til enhver, der ønsker sig en hjertegribende digtsamling, hvor der er risiko for våde øjne.
Camilla Weber Farver anbefaler Mette Moestrup og Mette Christiansen: SAPFO (2021)
SAPFO er noget så sjældent som en samling af fragmenterede digte, forfattet for mere en 2600 år siden af en kvindelig græsk digterinde. Det lyder måske umiddelbart lidt støvet, men Sapfos digte er alt andet end kedelige: De funkler som små, regnbueglitrende ædelsten! Sapfo digtede om både guder og begær, om sølverisk måneskin og parfumerede tørklæder, og i Moestrup og Christiansens oversættelse er Sapfos ord blevet til fine, musikalske digte på dansk. SAPFO er en usædvanlig læseoplevelse.
Læs hele anmeldelsen her:
Maja Agermose Hinrichsen anbefaler Sally Rooneys: Skønne verden, hvor er du (2021)
Det er ikke altid, vi mennesker er sådan helt vildt gode til at kommunikere med hinanden. De fleste problemer kunne helt have været undgået, hvis bare vi stoppede med at gå ud fra, at andre mennesker kunne læse vores tanker. I Skønne verden, hvor er du taler karaktererne frustrerende, men realistisk meget forbi hinanden, og man føler sig meget menneskelig, når man læser deres fantastiske samtaler. Jeg synes klart, at Sally Rooneys bog er værd at tilbringe lidt tid med i juleferien.
Læs hele anmeldelsen her:
Anne Philipsen anbefaler Richard Osmans: Torsdagsmordklubben (2021)
Jeg er ikke normalt én der læser meget indenfor krimiverdenen, men der var alligevel (heldigvis) noget der trak i mig for at læse denne, og det er jeg meget glad for. Hvis man elsker bagedysten og måske Barnaby, så vil man elske en litterær form for disse to stemninger samlet i én bog. Det er en hyggelig krimi, som tager læseren i hånden og følger os gennem fortællingen af alderdom, særprægede interesser og ikke mindst mord. Jeg glæder mig i hvert fald til bogens efterfølger kommer her slut i december, da den kun kan blive god med den fortælling Osman har præsenteret i denne første bog i serien.
Læs hele anmeldelsen her:
Leave a Reply