Anmeldelse af Malene Ravn: Det eneste rigtige, udgivet på Gyldendal d. 3. oktober 2014.
Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
”Det kommer ikke til at lykkes, Nina. Du er ikke i stand til at få børn. Jeg vil ikke anbefale hverken flere forsøg, flere undersøgelser eller indgreb. Du er snart fyrre, du har et godt liv, og du kan fortsætte med at have et godt liv uden børn. Du er nødt til at… komme overens med det. Se nye muligheder” – og netop dette forsøger hovedpersonen Nina i Malene Ravns debutroman Det eneste rigtige.
Anmeldelse af Klaus Rifbjerg: Idræt, udgivet på Gyldendal d. 6. oktober 2014 .
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Idræt er en roman, hvori der siges utrolig meget, uden at den egentlige kerne afsløres. Hele tiden har man fornemmelsen af, at noget ulmer under overfladen – en fornemmelse der langsomt opbygges som en vished. For romanens hovedperson, idrætslektoren Steffen Gurt, er en kompleks mand. Og en impulsiv tur sammen med hustruen Harriet til deres nordjyske sommerhus viser sig at blive hans vej ud over afgrunden.
Anmeldelse af: Som en tikken under huden af Camilla Wandahl. Forlaget Høst & Søn. Udgivet d. 17. oktober 2014.
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen
Foto: Bogens omslag / rosinante-co.dk
Som en tikken under huden er en stærk ungdomsroman om en ung piges kontroltab og et svært søsterforhold, der sættes på spidsen i et komplekst trekantsdrama. Romanen rammer sin målgruppe – unge piger i samme aldersgruppe som den 19-årige hovedperson – men behandler også almenmenneskelige problematikker; når man føler sig ensom og blot ønsker at tage afstand fra verden.
Anmeldelse af Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen, udgivet 16.09.2014, People’s Press
Anmeldt af Anne Sophie Parsons
Foto: Bogens omslag / peoplespress.dk
Maria Gerhardt (bedre kendt under DJ-kunstnernavnet Djuna Barnes), der har slået sine folder på diverse natklubber verden over, præsterer med sin debut, ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”, at sætte kærligheden og livets skrøbelighed på en delikat spids med overbevisende klarhed. Det er ikke alene medrivende, men også rørende litteratur. Glasvasen med de falmende blomster på bogens forside fremhæver værkets dobbelte natur, allerede inden der bladres til første side; at alt må forgå, men samtidig fornemmes også en opfordring til at beundre og værdsætte det smukke og sarte i verden, mens det er der.
Anmeldelse af Alice Munro: Tiggerpigen – fortællinger om Flo og Rose, udgivet på Gyldendal d. 30. juni 2014
Anmeldt af Line Andersen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Kan man fortælle så kedeligt og uoriginalt, at det pludselig forvandler sig til det modsatte? Som forfatter skrive sig så tæt på sit persongalleri, at skellet mellem fiktion og virkelighed bliver udvisket for læseren? Svaret er ja. Det kan vinderen af Nobels litteraturpris 2013, Alice Munro, nemlig.
