Anmeldelse af Jane Austen: Emma, udgivet på Gyldendal d. 5. september 2025.
Anmeldt af Signe Bang Andersen
Foto: Signe Bang Andersen
Romanen Emma, fortællingen om den selvsikre, men fejlsynede unge kvinde fra Highbury, er en af de mest citerede og genfortolkede i engelsk litteratur. I december 2025 er det 250 år siden, at Jane Austen blev født, det bliver markeret med Lærke Pades nye oversættelse af værket. Pade tilføjer et forfriskende dansk sprog, der bevarer Austens ironi og elegance uden at drukne i gammeldags høflighedsfraser.
Anmeldelse af Lise Villadsen: Huse med børn, udgivet på forlaget Gutkind d. 30. september 2025
Anmeldt af Signe Nielsen
Lise Villadsens første roman til voksne er en psykologisk thriller om, hvad der sker, når misundelsen griber om sig. I Huse med børn møder vi det, der kunne være blevet en moderskabsberetning, men endte som en gyser. Debuten er fængende – og indimellem skræmmende relaterbar.
Anmeldelse af Irene Solà: Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket, udgivet på Politikens Forlag d. 13. august 2025. Oversat fra catalansk af Ane-Grethe Østergaard.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I catalanske Irene Solàs roman Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket er grænserne mellem fortid og nutid, under- og oververden, døde og levende opløst. I et hus, hvor en flere hundrede år gammel slægt af kvinder deler tag, bliver jeg over et mørkt og mystisk døgn inviteret til de dødes festforberedelser – for snart mister de levende en kvinde, og de døde bliver en kvinde rigere.
Anmeldelse af Karl Ove Knausgård: Arendal, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 10. oktober 2025. Oversat fra norsk af Sara Koch.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
I takt med at dagene bliver kortere, har jeg læst sidste skud på stammen i Knausgårds Morgenstjerne-serie. Arendal er femte bind i den stort anlagte romanserie, og vi bliver endelig lidt klogere på, hvad der er Syverts (altså, Syvert seniors) skæbne.