Anmeldelse af Katja Kettu: Den sandhedssøgende kat, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 12. marts 2025. Oversat fra finsk af Birgita Bonde Hansen.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I Den sandhedssøgende kat fulgte jeg en kat, der vandrede gennem en finsk slægtshistorie. I 1917 mødte jeg det unge, forelskede par Eeva og Mahte, mens jeg i 2020 mødte deres oldebarn – en navnløs og sorgbetynget forfatter, der lige havde aborteret sit ufødte barn på badeværelsesgulvet.
Anmeldelse af William Shakespeare: Romeo & Julie, udgivet på Gyldendal d. 23. april 2025. Oversat fra engelsk af Niels Brunse.
Anmeldt af Jane Louise Madsen
Foto: Jane Louise Madsen
Den største kærlighedsfortælling. Teen-tragedien. The one and only love story. Kært barn har mange navne. William Shakespeares klassikertragedie Romeo & Julie er for længst etiketteret verdenslitteratur og er en evergreen uden lige – og den holder stadig!
Anmeldelse af Zadie Smith: Frit spil, udgivet på Politikens Forlag d. 20. maj 2025. Oversat fra engelsk af Zakiya Amji.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
For første gang udkommer en samling af Zadie Smiths personlige essays på dansk, udvalgt af kulturredaktør på Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky. Og hvilken fornøjelse det er at falde ned i Smiths hav af tanker.
Anmeldelse af Trine Øveraas: Huden kan selv, udgivet på Forlaget Gyldendal d. 11. marts 2025.
Anmeldt af: Maria Basse
Foto: Maria Basse
Hudpleje er en jungle. Det er let at blive fristet af smukke reklamer for vidunderprodukter, som lover en ensartet, yngre hud uden bumser og mirakler på kort tid. Men kan de reelt gøre en forskel? Jeg synes derfor, det er tid til at blive klogere på, hvad der er i hudens bedste interesse. Og efter at have læst Huden kan selv er jeg nu heldigvis meget klogere.
Anmeldelse af Marie Hougaard: Hvad vi kan lære af katte, udgivet på Lindhardt og Ringhof. d. 6. maj 2025.
Anmeldt af Dagmar Marie Jensen
Foto: Dagmar Marie Jensen
Efter at Nanna har søgt hele livet efter kærligheden, er den her endelig. Alligevel føler Nanna, at der mangler noget. Eller gør hun? Er det overhovedet så vigtigt? Måske er det retten til at føle, at man mangler noget, der er mere vigtig, end det man tror, man mangler.
