Anmeldelse af Anders Matthesen: Ternet Ninja 3, udgivet på Gyldendal d. 14. juni 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Anders Matthesen vender endnu engang tilbage med tredje og sidste bog i trilogien om Askes venskab med sin levende ninjadukke, Ternet Ninja (T.N.). Aske er mere optaget af det spirende teenageliv med forelskelse, jalousi og venskaber, end at tage ud og rede verden, som han plejede at gøre med T.N. En sidste mission skal dog vise sig at skabe en afgørende forbindelse mellem dem, hvor tillid, løgne, kærlighed og et sidste farvel skal gøre det muligt for T.N. at fuldende sin urgamle mission.
Anmeldelse af Abdulrazak Gurnah: Tavshedens ø, udgivet på Gutkind d. 15. august 2024. Oversat fra engelsk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Den tanzaniask-britiske nobelprisvinder AbdulrazakGurnah har tidligere forfattet blandt andet Paradise (1994) og By the Sea (2001). Imellem de to skrev han i 1996 den nu nyoversatte Tavshedens ø, der originalt har titlen AdmiringSilence. En fortælling om identitet, immigration, kulturmøder og kolonialisme. Her følger vi en mand, der har forladt sit hjemland og fundet kærligheden i England. Vaklende forsøger han at finde sig til rette i en anden kultur med ensomheden og hjemlængslen klæbende til sig som sine uønskede ledsagere.
Anmeldelse af Torborg Nedreaas: Af måneskin gror der ingenting, udgivet på Turbine d. 5. juni 2024. Oversat fra norsk af Lotte Kirkeby.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Norske Torborg Nedreaas’ roman Af måneskin gror der ingenting fra 1947 udgives nu i en ny, dansk oversættelse. Sprogets poesi glitrer i måneskin, mens romanens indhold lægger sig som en tung, grå dyne over dens opslugte læser. Nedreaas skriver om fattigdommens fysiske og psykiske manifestationer, om kirkens syn på kvinders kroppe og kærlighedens destruktive kræfter. Det er en norsk klassiker, der skal læses med ømhed og opmærksomhed.
Anmeldelse af Carl-Christian Okking: Drenge græder ikke, udgivet på Grønningen 1 d. 5. april 2024.
Anmeldt af Dawood Kado
Foto: Dawood Kado
Carl-Christian Okking har selv spillet fodbold for Esbjergs Ungdomselite – og det kan man mærke, når man vender siderne i hans debutroman Drenge græder ikke, hvor hovedpersonen, Alexander (AP), bliver udtaget til at spille for selvsamme klub. Romanen inviterer læseren med helt ind i omklædningsrummet, hvor AP stilles over for et dilemma: hvor langt vil han gå for at forblive en del af holdet? En smuk og nødvendig fortælling.
Anmeldelse af Lev Tolstoj: Herre og tjener, genudgivet på Gyldendal d. 30. maj 2024. Oversat til dansk af Marie Tetzlaff.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Det er vinter, og købmanden Vasilij Andrejitj Brekhunov er på vej mod sin nabo, som han vil købe et stykke skov af. Han skynder sig, så en anden købmand ikke skal snuppe jordstykket før ham. Men udenfor raser en snestorm, så vores hovedperson har taget sin tjener, Nikita med, så de kan hjælpe hinanden med at finde vej. Turen går på ingen måde som planlagt, og ender i stedet med at blive et spørgsmål om loyalitet mellem de to mænd.